Ved du hvad du taler om overhovedet?

Der er krig, uhyggelig, fuldstændig rædselsfuld krig i gang i vores baghave, ikke her i lille yndige Danmark, men krig i et land tæt på os.

Har du sat dig ind i den, forstår du den overhovedet, eller er du pisse ligeglad?

Jeg har aldrig sat mig ind i hvor, hvorfor og med hvem, når der igen-igen blev råbt KRIG i nyhederne, jeg har simpelthen lukket ned for det, kunne ikke rumme, at man i andre lande levede i et krigs helvede. I stedet lukkede jeg ned for informationerne, der væltede indover en når man åbnede for tv´et, eller avisen.

Igen var der blevet bombet, igen var 1000 vis døde, deriblandt børn, og igen var hele byer blevet udslettet. Jeg lukkede blot for tvét og så var jeg lykkelig, uvidende videre med min dagligdag, uden flere tanker om de lidelser andre var i et andet sted og skænkede mig selv en varm kop kaffe.

Sikke et privilegium at kunne, at bare kunne slukke for fjernsynet og lade som ingenting, være ligeglad og så selvfølgelig, lige sende de symbolske 50 kr over sms, til den årlige indsamling til ofrene, så min samvittighed i det mindste var intakt.

Jeg har beskyttet mig selv, ved ikke at sætte mig ind i det, sandheden om. hvad der skete derude var simpelthen FOR voldsom til, at jeg kunne ha det i mit lille hovedet.

Men så skete der det fantastiske, at min ældste datter fik sin første kæreste. Han er muslim og flygtninge fra Syrien.

Alene havde han rejst som 17 årige, med de sejlbåde vi alle har læst om, fra Tyrkiet, over til Grækenland og videre til Danmark. Alene havde har klaret sig med den største tapperhed og vilje, lært flydene dansk på rekord tid, gået i gang med en uddannelse, taget fast arbejde og fundet sig en fin lille lejlighed. Uden en familie til at læne sig op af, uden et sikkerhednet, gjorde han det han skulle for at overleve. Han satte sig ind i vores samfunds værdier, fra dag 1, og du kan ikke belærer ham, om hverken vores kongerække, vores politiske system, eller andet, for han ved det hele allerede, han har sat sig ind i alt. Jeg tager virkelig hatten af for ham, er dybt imponeret.

Her sidder så det fineste menneske lige pludseligt, som jeg så stolt, kan kalde min svigersøn, alt jeg var bange for og troede før, er gjort til skamme, for han er virkelig et af de fineste mennesker jeg længe har mødt og en fantastisk repræsentant for en masse af samme kultur og først nu, føler jeg mig flov over, at jeg ikke har sat mig ind i, hvad den forbandede krig egentlige er for en? Hvad ved jeg? INTET. Jeg ved kun, at mange her i Danmark har ondt i røven over, at udlændinge kommer her til, og at vi har en stupid regering, der er så menneske fjendske, at det desværre smitter af på andre. Uvidenhed, det er hvad det er. SELVFØLGELIG skal vi da hjælpe, vi er for helvede selv en del af den skide krig.

Jeg har i dag, taget mig sammen og set en meget voldsom og stærk dokumentar om Syrien og hvad der sker dernede. Følte jeg skulle kaste op hele vejen igennem, måtte rejse mig og gå rundt med hænderne oppe ved hovedet, som skulle jeg hive mit hår af, grædt, så jeg følte jeg skulle kaste op. HVORDAN KAN MAN BEHANDLE MENNESKER SÅDAN????

Den er STÆRK at se, men vigtig.

Tør DU at se hvad der sker på den anden side af din fine, stille baghave, væk fra din dejlige varme kop kaffe? Tør du? I dare you. Ved du overhovedet hvad du taler om, når du har en mening om de flygtninge der kommer til Danmark?. Jeg gjorde ikke.