Da jeg var 11 år, var vi, (som vi var rigtig´ meget), på besøg hos min morfar og hele familien på Bornholm. Min morfar var blevet gift igen, i en sen alder  med en yngre kvinde og sammen fik de tre børn, så mine 2 mostre og onkel, var på alder med mig og min ene moster ( som var knap et år ældre end jeg selv) var en af mine bedste venner. Den sommer vi var der, hang vi ud med min onkels venner, nogle drenge på 13 år, fra øén og en af deres nye venner ´Thomas´, der var over og besøge sin mormor, som boede i samme lille havne by som os. Min morfar havde lavet et...

`Børne-engen´. Det hed det område, hvor vi boede i 8 år. Det var et hyggeligt og stille grønt område, helt nede i den anden ende af Christiania, lidt som en eng, omringet af volde og en masse træer, i midten lå et kæmpe krudt hus, med små vinduer, gemt i den tykke-tykke mur og en ok stor, heste fold, hvor der gik  små ponyer og heste rundt i, samt et enkelt æsel. i stalden boede der en kænguru, over alt, stod der skurvogne i alle mulige farver, det kunne egentlig godt minde lidt om en indianer lejer. for enden af engen, lå vores børnehave, hvilket jo var fantastisk nemt da jeg var barn. Vi boede i en skurvogn i alle...

Jeg har altid boet smukt, hvis du spørger mig selv 🙂 Lige meget HVOR usselt det var, da jeg flyttede ind, så får jeg det til at ligne noget der er rart at være i. Jeg har ikke mange midler at gøre godt med, men bruger det jeg har og skraber alle maler rester, folk vil af mig, blander dem sammen og toner dem, til en farve der er efter min smag. Maling gør underværker for ethvert hjem 🙂 Her er lidt fra min nuværende bolig som jeg har boet i, i 3 år.     Jeg har siden jeg var barn, ELSKET at indrette og har altid ordnet venindernes værelser, senere i livet, deres lejligheder, lavet indretning på kontorer,...

  Et takke brev til en fantastisk kvinde der arbejdede på Grevinde Danner.   SKRIDTET TIL NOGET BEDRE   Fra barn af, har jeg søgt eventyret i livet Troede alt var muligt, eller taget det for givet.   Kastet mig ud i alt, med åbent hjerte og håb Men endte ofte i skuffelse, afmagt og råb.   Levede med ensomheden, angsten og dybe suk Benægtede hvad der skete og tog imod flere hug.   For jeg valgte ikke at gi op, kæmpede til det sidste Hellere det, end mit eventyr og hjerte skulle briste.   Det vigtigste for mig, var min familie, mine piger At jeg slet ingen røde lamper så, ikke hørte hvad de siger.   Kunne ikke se...

Hvis man har 3 piger som jeg har, kan man næsten med 100% sikkerhed nikke genkendende til at ha haft Beliber epidemien, der ramte Danmark for nogle år tilbage, tæt på sig.:-) Jeg følte til tider, at drengen var blevet en del af familien, pigernes værelse var så proppede med ham, at vores gæster drømte om ham hvis de havde sovet på en af deres værelser. Fra gulv til loft var der plakater, senge tæppet, håndklædet, kruset, tøjet, puderne, blyanterne, ja, simpelthen ALT man kunne klister ham på, var han og som prikken over iét, stod han som stor pap figur og gloede på en 24/7. En dag kommer min ældste datter, som var 13 år på det tidspunkt, helt...