Takke brev til et krise center.

Men endte ofte i skuffelse, afmagt og råb.

 

Levede med ensomheden, angsten og dybe suk

Benægtede hvad der skete og tog imod flere hug.

 

For jeg valgte ikke at gi op, kæmpede til det sidste

Hellere det, end mit eventyr og hjerte skulle briste.

 

Det vigtigste for mig, var min familie, mine piger

At jeg slet ingen røde lamper så, ikke hørte hvad de siger.

 

Kunne ikke se de ar, jeg og de på sjælen fik sig

Hvorfor gik jeg ikke min vej, sagde stop eller nej?

 

Først da jeg stod med mine børn, ved Danners dør

Åbnede posen med alt det mørke, vi havde levet i før.

 

En rejse igennem tåre, tvivl og savn var begyndt

Og ikke alt det man mærkede, så og sagde var lige kønt.

 

Ved vi nok skal komme videre med håbet i behold

Selvom det gamle eventyr er både borte og kold.

 

Jeg ser ro og lys i den anden ende

Hellere det´, end at blive hos sin (elskede) fjende.

 

Min fornuft, tro og mål var aldrig blevet flyttet

Hvis ikke du, Karin, havde taget imod og lyttet.