Jeg tror vi er mange, der har prøvet at stå i et center, skole, eller andet og pludseligt høre over højtaleren, at alle bedes forlade bygningen, pga en bombe trussel, og så står man der i kulden, blandt 1000 andre. Stemningen plejer at være spændt og folk griner og ringer til vennerne, for at fortælle om oplevelsen. Aldrig har jeg oplevet panik, gråd, eller angst, for tror vi alle har det på samme måde, vi tror ikke på det når det sker, så tyr i stedet for til grin og snak med de nye bekendtskaber, man nu står strandet med, til fareren er overstået, som vi jo ved den er efter kort tid og folk igen går igang med dagen...

Den dag jeg selv stod ved indgangen til krise centeret med mine tre piger, var meget uvirkelig, for vi hørte jo ikke til her?. For mig var krise center noget for gennemtævede kvinder, som kom fra en hård opvækst og havde et manglede selvværd, så de ikke kunne sige fra overfor en dominerende mand, jeg forberede mig selv på, at vi nu skulle være vidner til at se kvinder sidde, sammenkrøllet, uden at turde se os i øjnene. Følte det ydmygende, at jeg´, mig der var udadvendt, glad og evig positiv, med et stærkt bagland, en stor og kærlig familie, var på vej sådan et sted, hvor kun de svage kom. og desuden, ville jeg tage pladsen for en, der...

Hvem falder så for en mand der er psykisk, eller fysisk voldelig? Ingen, hvis man spørger sine nærmeste, men svaret er, at alle kan. Men indtil man har prøvet det, vil man stædigt holde på, at det ville man ALDRIG. En løgn, man først opdager, når man er dybt inde i forholdet og til tider, først finder ud af man har været i, når man en dag er ude af det igen. De usunde forhold, starter altid som det vildeste fyrværkeri. Manden forføre en, er charmerende, givende, sjov, opmærksom og utrolig intens. Når man oplever sådan en mand, bliver man helt slået omkuld af `wauw´, følelsen, man er solgt til stang lakrids og elsker den `ægte´ kærlighed han udviser en....

Som 8 årig boede jeg, som i nu nok ved :-),  et år hos min far og resten af familien i Helsingør, mens min mor og lillebror på dengang 2 år, rykkede rødderne op fra Christiania og ind i et kollektiv, i den gamle kro på Thurø, ved Svendborg. ( på billedet, ses vores værelse, som var de 4 vinduer i stuen, til venstre for den blå dør) Efter nogle måneder, tilsluttede jeg dem, med min lille hvide rygsæk. Vi var en del familier der boede der. 2 enlige fædre med deres piger, 2 mødre med sine børn, deri blandt min mor og os og så et ungt par uden. Der var en anden pige, som var blot 1½ år...

Da jeg var 18 år, var jeg i fuld gang med mit arb som sminkør. En af mine opgaver, var på `Den kgl studenter revy´, Det var en herlig tid, med en masse ny udklækkede skuespiller, god energi og en hulens MASSE fester.:-) En af dem, var en galla fest på Københavns universitet, en smuk bygning, med bal sal. Hele den kgl familie skulle med, da de 2 prinser det år, skulle `døbes´, ind i ´Den kgl revy´. Det skete ved, at de alle kom og så forstillingen, hvilket var ret spændende for os, da det var et lille show og meget intenst. På et tidspunkt i forstillingen, blev prinserne, kaldt op på scenen og de fik et par sætninger,...