Som barn var et af mine STØRSTE ønsker, at få et brækket ben, eller arm, ( Tåbelig unge drømme) 🙂 hvilket resulterede i, at jeg nogle gange gik i skole, med armen i en hjemmelavet slynge, bare for at `fornemme´ hvordan det måtte være, i mit hoved var det kun slyngen og gipsen der var interessant, at der var smerter involveret, skænkede jeg ikke en tanke.. En gang, da min veninde og jeg, (vi har nok været ca 6 år) , løb rundt efter hinanden  i skurvognen på Christiania, hvor jeg boede, faldt jeg forkert ned fra min køjeseng og forvred foden, det gjorde pisse naller og jeg var SIKKER på, at NU var den i hvert fald brækket. Min...

Hold nu op, er der virkelig gået et år allerede? wauw. Jeg, der ikke engang anede hvad en blogger var ? :-). Det var pga mine piger at jeg overhoved kom i gang.:-) og så mine venner på facebook. Igen og igen sagde alle, at jeg burde skrive blog og igen og igen, skubbede jeg det ud til siden som noget ny-moderne pladder. I virkeligheden var det bare, fordi jeg ikke anede hvad det var for noget, 🙂 Men efter en aften i biografen, hvor vi havde en oplevelse med en flok belastende drenge, skrev jeg om det på facebook og fik af vide af bla min ven Thomas Wivel, at det ville egne sig godt som et blog indlæg...

Så er mor på banen igen….For jeg er simpelthen så godt og grundigt TRÆT af, at man, fordi man er enlig mor, skal vurderes på et andet niveau end, hvis man havde haft en mand ved sin side. Man føler man skal forsvare sin måde at gøre tingene på, for som enlig, er det ok for andre, at ha en mening om en? Mange fatter ikke, hvor stor en ekstra opgave man har som enlig forældre, mange forstår ikke hvad det gør ved ens energi/overskud, når man ikke har den lille ekstra hjælp fra en partner, mange fatter ikke, hvorfor man ikke får gjort det de selv magter, (altså dem der er to) og mange sidder og peger fingere, mens...

At blive forfulgt, kan vi vist alle skrive under på, er ikke noget man ligefrem går og drømmer om at blive, (med mindre det er Brad Pitt selvfølgelig) 🙂 Ikke desto mindre skete det for mig en sommer dag for en del grå hår siden. Jeg havde siddet på en lille hjørne cafe, udenfor det gamle Scala ( du ved, den kæmpe bygning der lå overfor Tivoli engang ), med en god veninde og nydt en kold drink i solens varme stråler. Mens vi sad der, lagde jeg mærke til, at det ved et andet bord, sad et ungt Amerikansk par og kiggede over på mig hele tiden, men tænkte ikke videre over det. De havde måske ikke så mange...

Nogle gange opdager man ikke, hvad det er man lige har været en del af. Sådan en dag fik min mor for nogle få år tilbage, hvor hun var på en 2 måneders tur rundt i USA. Denne skønne dag, havde hun været forbi en af de små kirker, der lå primitivt, på de små side gader i New York. Den var kun for sorte, men min mor havde mødt en sød lokale kirkegænger, som havde inviteret hende med. Kirken var fyldt og der blev sunget højt sammen med det dansende gospel kor der stod oppe ved alteret.  velsignelse er en del af deres religion, så kvinden der havde taget min mor med, hev hende med op da det var...