Alle har en fortid med voldsomme ting de er blevet udsat for, men nogle oplevelser sidder dybere i en, som et uhyggeligt minde for livet. Jeg har før skrevet BLOG om mit forhold med en x-mand, der udøvede psykisk, fysisk, sexuelt og økonomisk vold på mig i over 5½ år. Men jeg har ikke fortalt om de værste af de oplevelser jeg måtte lægge krop til. Det gør jeg her i dette indlæg og hvorfor gør jeg så det?. Jo, det gør jeg fordi jeg nu er klar, det jeg har oplevet er en del af mig og en del af mine ar og forhistorie, men mest af alt, for at dem der kender mig, måske kan forstå mig lidt...

Kender du det, når man står i badet under den varme bruser og lader vandet omfavne ens nøgne krop. Tankerne slipper helt, så du for bare et kort øjeblik, kun har dig selv, din egen tilstedeværelse og krop, pludseligt mærker du dig selv ?. Jeg snakker ikke om at onanere, men om at mærke din krop-krop, hvordan den trækker vejret, hvordan din mave buler mere ud, når du trækker vejret ind, hvordan dine tær drukner i vandmasserne på gulvet, eller mærker hvordan dit hår hænger tungt ned over dine skuldre, mens vandet løber, som små kilder af dråber, nedover dine øjenbryn og ned til din hage, hvor de i et langt fald, forenes med vandet dine tær står i. Der´...

I morges, da jeg gik min formiddags tur, blev jeg mødt, som så mange gange før, af en familie, der stoppede mig og spurgte om, hvor de kunne gå hen for at få en kop kaffe med havudsigt. Jeg kunne som alle de andre gange før, kun henvise til bibliotekets cafe, der kigger delvist ud til lidt vand med skrald, en beton plads og så til vejen. Ikke ligefrem de store udvalg man har, trods vi ligger så fantastisk som vi gør. Nede i havnen har en´ kreativ sjæl. dog endelig i år, åbnet en bitte cafe, med to små borde ud til havnen, men den er desværre kun åbent i sommer perioden, resten af året står tilbudene kun på...

Jeg var 8 år og boede på det tidspunkt, i et år hos min far, pap-mor og 4 søskende i Helsingør. En ordning mine forældre havde lavet, da min mor og lillebror og jeg, skulle flytte fra Christiania og ikke vidste helt hvorhen til endnu. Derfor fik jeg tilbudet, at jeg i et år, kunne bo der. Det var mere fast i rammerne og samtidig kunne jeg mærke efter, om jeg måske havde det bedre der, hvor tingene kørte efter et skema og man ikke blev flyttet rundt fra tid til anden. Samtidig kunne jeg også lærer mine søskende bedre at kende. Jeg fik mit eget værelse, et som min far og to storebrødre byggede til mig på rekord tid...

Puha, har lige måtte gå en MEGET lang tur, med en puls, der var svimlende tæt på, at få mig til at kaste op i bare vrede. Jeg har nemlig lige set DR1´s program `Hvem passer på Michael´. Et program der følger en 16 årigs kamp, for at få lov at bo hos den pleje familie, der har fungeret som netop det, siden han var blot et´ år, dem han elsker og betragter som sin familie. I programmet følger vi sagen skridt for skridt og sidder fuldstændig paf og uforstående overfor, hvordan det overhoved er blevet til en sag til at starte med?. Da det nok det mest trygge og kærlige sted for et barn at vokse op og tydeligt...