Han ville sprætte mig op, mens vores datter lå ved siden af.

Alle har en fortid med voldsomme ting de er blevet udsat for, men nogle oplevelser sidder dybere i en, som et uhyggeligt minde for livet.

Jeg har før skrevet BLOG om mit forhold med en x-mand, der udøvede psykisk, fysisk, sexuelt og økonomisk vold på mig i over 5½ år.

Men jeg har ikke fortalt om de værste af de oplevelser jeg måtte lægge krop til.

Det gør jeg her i dette indlæg og hvorfor gør jeg så det?. Jo, det gør jeg fordi jeg nu er klar, det jeg har oplevet er en del af mig og en del af mine ar og forhistorie, men mest af alt, for at dem der kender mig, måske kan forstå mig lidt bedre og at dem der sidder derude og selv har oplevet noget tilsvarende, ved´ at man kan komme igennem og hele sjælen, hvis man vil. Vejen er lang og hård, den tabes mange gange og føles umuligt, men tro mig, der ER lys forude og jeg er lykkelig fri i dag.

For at forstå min historie, må man læse mine første BLOG indlæg, om min kærlighed til manden, forløbet og hvad jeg overordnet var igennem med ham, også bagefter, da jeg flygtede med mine tre piger en sen eftermiddag, da jeg var på vej hjem, men ikke turde, da han havde skrevet på en sms, at jeg skulle tæves, når jeg kom hjem. Den sms blev faktisk min redning, for vi stod ikke af toget, men fortsatte til Kbh og kom på krisecenter i 1½ år.

De opleveler der har sat sine dybeste spor, af alle dem jeg var igennem, er dem hvor min/vores datter, der var spæd på det tidspunk, blev brugt i hans syglige overgreb imod min sjæl.

Hun var i denne historie kun 3 måneder. Jeg var alene hjemme med hende og min daværende mand. Da mine to andre piger var på weekend hos deres anden far. Så vi var bare os´, i vores lille bondehus på landet ved Sorø. Det var fredag aften og han var i sit `NU skal vi hygge´ mode, som betød han åbnede en vin, drak den alene, da jeg ikke drak pga den lille og ammede, og bagefter åbnede en ny og endnu en ny, indtil han blev fuld. Jeg kunne så sidde nervøst overfor ham og `lege´, glad, mens jeg sad med knude i maven, fordi jeg vidste, at lige om lidt, ændrede hans blik sig og så var jeg hans mål.

Dette skete også denne dag, han fik, efter to flasker vin, sit sorte udtryk rundt om øjnene og så´ skulle jeg konfronteres med et eller andet totalt lige gyldigt, det kunne være, at jeg var kommet 10 minutter for sent tilbage, efter at ha handlet, eller hvis han havde set en kigge efter mig på gaden, jeg talte for højt, havde sagt noget en måned før han ikke kunne lide, eller maden ikke var færdig når han var træt og sulten. ALT kunne pludselig være et issue, som kun jeg var skyld i og et had blev vendt mod mig.

Husker ikke hvad der denne aften forløste hans vrede, men pludseligt var jeg en klam luder, der bare skulle skride ud af hans hus. Jeg prøvede at tale beroligende og undskyldende til ham, da jeg havde vores lille datter på armen, som blev bange for far´, når han fik det sorte blik i ansigtet. Han førte mig ud i gangen, min puls hammerede i hele kroppen, så angst var jeg. Vores datter græd og prøvede at gemme sig bag min ryg, mens hun sad på min arm, mens han spyttende skreg mig ind i hovedet. `Du har 2 sekunder til at skride og du tager INTET med dig, heller ikke din mobil, den er min og heller ikke MIN datter´. Han var som et monster. Grædende bad jeg ham om at lade mig blive med min datter, men han for´ i samme sekund over til mig og rev hende ud af mine arme og gik ovenpå med hende. Hun græd. Der stod jeg, endnu mere bange end før, for jeg vidste, at når han fjernede hende væk, fra der hvor vi var, var det hans måde at vise, at han ville gøre mig fortræd, men han ville ikke ha, at hun skulle se det. Så jeg skyndte mig hen til skuffen i entreen, hvor vi havde nogle gamle mobiler liggende, tog mit sim kort ud af den jeg havde og gemte en gammel mobil i trøjen.

Da han kom ned igen, tog han min mobil ud af hånden på mig og smed mig ud af hoved døren. Der stod jeg i kun mit tøj, på landet om natten, uden bil, penge eller datter. Jeg vidste også at han ofte gearede sig selv op, og blev endnu værre, hvis jeg var i nærheden, så jeg satte i løb og spurtede ud af den mørke landevej, mens jeg stor tudede. Der var helt stille, men hver gang en bil kom, var jeg bange for det var ham og gemte mig. Alt rystede og jeg var gennem kold.

Da jeg havde løbet et godt stykke tid, satte jeg mig bag en busk og fandt den gamle mobil, jeg havde gemt i trøjen frem. Med rystende hænder satte jeg sim kortet i og bedte til guderne om, at der var lidt strøm på. Det var der, hurra, men ingen kontakter. 🙁 Jeg kendte ingens nummere, så var lost. Gik videre ind igennem skoven til Sorø, mens jeg kiggede efter om han kom hele tiden. Pludseligt tikkede en sms ind. Det var min kære veninde, der boede sammen med min mands bedste ven, der spurgte om jeg havde haft en god dag. jeg skrev kort, `RING`. 15 minutter efter kom hun i sin bil og hentede mig.

Sammen med hende og hendes kæreste, som også var min ven, lod de mig græde ud og gav mig en seng. `Jeg kan ikke sove, før jeg ved om min datter er ok´ sagde jeg og straks kørte hun mig ud til huset igen. Vi parkerede i nattens mørke lidt derfra og listede os ned til huset. Jeg gik så stille jeg overhovedet kunne, hen og stillede mig under soveværelses vinduet, for at høre om hun græd. Der var HELT stille og jeg vidste at han aldrig ville gøre hende noget, ( hun var fars guldklump), derfor blev politiet denne gang ikke kontaktet, hvilket jeg har måtte andre gange.

Lidt mere lettet i hjertet, gik jeg over og tog noget tøj fra tørresnorren der stod nede for enden af vores have, så jeg havde lidt at tage på. og sammen kørte jeg med veninden hjem til dem, hvor jeg lå søvnløs igen-igen.

Næste dag vidste jeg, at min mand skulle ha sin søn, på dengang 4 år, på weekend, og når han var der, var der aldrig ballade. ( i hvert fald ikke i det synlige) og oveni ville han så ikke drikke og det var kun når han var fuld, at han blev ubehagelig og farlig. Så jeg håbede på fred og at jeg kunne komme hjem til min datter. Mine bryster var kolo-store og ømme, da mælken ikke var blevet tømt nu i et døgn, så jeg måtte pumpe ud i toilettet.

Den aften kl 2130 skrev han sin første sms. `undskyld skat for i går, please kom hjem´. Jeg bad straks min veninde køre mig til huset, tryg ved tanken om, at sønnen var der og at min mand var ædru. Så var det ok at nærme sig. Jeg gik ind i vores hus og smed mine ting i gangen og nærmest løb op af trappen til soveværelset, hvor han lå med hende i vores dobbelt seng. Jeg løftede min top op, for at lægge hende til mit bryst, der var ved at eksplodere, men ligesom jeg havde lagt mig, åbnede hans øjne og det sorte blik stirrede lige ind i hovedet på mig. Jeg frøs, for blev så´ paf og bange, `han satte sig halvt op, tog fat i mit hår og holdte dit hovedet nede. `Din klamme so, smsen jeg sendte dig, var en fælde for at få dig hjem, for NU er tiden kommet, hvor jeg skal sprætte dig op, din ulækkere kost´. Hans blik var uigenkendelig og jeg så ingen steder i de øjne, den mand jeg kendte.

Han tog vores datter op af sengen og gik med hende ind til sin søn, der sov i rummet på den anden side af tappeopgangen og lagde hende der og hørte ham så gå ned i køkkenet. ALDRIG har jeg før oplevet en ud-af-kroppen oplevelse, men det gjorde jeg nu. Jeg prøvede af ALLE mine kræfter, at sende tele-tanker ud til nogen, der kunne komme og redde mig fra om lidt, at blive sprættet op i min seng, mens min datter sov lige inde ved siden af og mens mine andre to piger, var hos deres anden far. Jeg ville ikke dø fra dem, men havde ikke noget valg, der var ingen nødudgang, så lå TOTALT og helt og aldeles lammet og råbte på HJÆLP inde i mit hovedet. Og derfra husker jeg INTET. husker ikke om han kom tilbage, om jeg sov i sengen, blev smidt ud, udsat for andet, hvordan næste dag var, INTET. Jeg har slettet alt fra min erindring.

Men jeg ved´, at det jeg var igennem var usundt og sygt at være i, og at det ikke handlede om mig, men udelukkende om ham selv. Jeg kan kun fortryde, at jeg ikke så det straks og forlod ham, så mine piger og jeg selv, kunne ha været skånet hans evige syge humørsvingninger. Men igen, så har de ting han udsatte mig for, også underligt nok lært mig så´ meget om livet og om mig selv. Jeg er ikke længere bange for at sige fra og jeg er ikke blind for andres psykotiske lidelser, de prøver at tørre af i mig eller andre. Det har været en sund øjenåbner og jeg er pisse ligeglad hvem du er, mine børn rør ingen nogenside igen, jeg er løve-mor med stort L. og vil passe på mine piger for enhver pris, hvilket jeg nu også gør.

INGEN skal udsætte sig selv for alt det lort vi finder os i, du er ingens bokspude, ej heller nogens skraldespand, hvor de kan hælde alt deres lort ned i. Elsk dig selv nok til at gå. <3

Vanja Carlsen