Fik pisk med en plastik slange.

Jeg var 8 år og boede på det tidspunkt, i et år hos min far, pap-mor og 4 søskende i Helsingør. En ordning mine forældre havde lavet, da min mor og lillebror og jeg, skulle flytte fra Christiania og ikke vidste helt hvorhen til endnu. Derfor fik jeg tilbudet, at jeg i et år, kunne bo der. Det var mere fast i rammerne og samtidig kunne jeg mærke efter, om jeg måske havde det bedre der, hvor tingene kørte efter et skema og man ikke blev flyttet rundt fra tid til anden. Samtidig kunne jeg også lærer mine søskende bedre at kende.

Jeg fik mit eget værelse, et som min far og to storebrødre byggede til mig på rekord tid og gav til mig i julegave.

I huset var også min pap-søster. Hun var blot et år yngre end mig, så vi hang sammen som klister.

Hendes veninde fra skolen, hende selv og jeg, gik en dag ned på den lille gågade i centrum og ind i den store legetøjsbutik, der lå i en af sidegaderne. Det var som en drøm at gå der ind. Der var ALT en lille pige kunne drømme om. Vi gik rundt hver især og studerede alle tingene på hver en hylde.

Jeg gik ned til enden af butikken, hvor tegne/skole sagerne lå og fik øje på en masse sjove viskelædere, der forstillede alt fra vandmeloner, til små hunde. Stille stod jeg og kiggede på dem, tog dem op i hånden og duftede til dem, ummmm, de duftede af bolsjer. Uden at tænke mere over det, tog jeg en håndfuld i lommen på min fine, blå efterårs jakke. Mit hjerte bankede i samme sekund jeg havde gjort det og jeg følte mine kinder skulle eksplodere. Hurtigt gik jeg over til de to andre. `Skal vi gå, sagde min søsters veninde´ og smilede? Hurtigt gik vi ud af døren, ud på fortovet og fortsatte op til den fyldte gågade. `se´ sagde veninden og trak en kæmpe plastisk slange frem fra under jakken. `WHAT´. Min søster og jeg kiggede forskrækket på hende. Hvordan i hulen havde hun fået taget den? Den lå jo i kassen oppe ved disken? Jeg forstod ikke, at hun havde turde tage en så stor ting. Mere nåede jeg ikke at tænke, da en kæmpe mande hånd, kom ind foran mig og greb hårdt fat i venindens skulder. Vi vendte os alle forskrækket om og så ejeren af legetøjsbutikken. `I kommer lige med mig´ sagde han vredt. Jeg troede jeg skulle dø. Men så så min søster spæne op af gågaden som en anden lille gazelle, ind imellem alle menneskene. Jeg kiggede et´ hurtigt sekund tilbage på manden og for´ så efter min søster. Vi løb og løb, sikre på, at han lige om lidt, også ville nå os og tage fat i os, som han havde med veninden.

Vi drejede af ved en lille gade og løb ind på den lille parkeringsplads. Der gemte vi os bag en stor container. Mit hjerte galoperede som skulle jeg dø. Aldrig havde jeg været så´ bange før.

Stille sad vi der, indtil vi var sikre på, at han ikke kom. Så sneg vi os frem og først NU begyndte panikken og alvoren at gå op for os. Han havde jo vores veninde. Hvad skulle vi gøre? Vi var kun 7 og 8 år, så hvad kunne vi gøre? `Vi bliver nød til at skynde os hjem til hendes forældre og fortælle det, så de kan redde hende´, sagde en af os, husker ikke hvem.

Vi gik hjem til venindes forældres røde murstens hus, der lå nede i byen og skulle lige til at banke på, da døren blev revet op. Ud kom hendes mor. Hun så ikke glad ud. `de har allerede ringet nede fra butikken´ sagde hun vredt `i skal med´. Fuck-fuck, nu blev vi alle busted, tænkte jeg. På vej derned, tog jeg hånden ned i min lomme og en for en, smed jeg de viskelædere jeg havde taget, ud på jorden, ned igennem byen.

I butikken, blev vi vist ind i et lille baglokale,  hvor ham manden stod bag et skrivebord, ved siden af, sad vores veninde og græd. Min søster og jeg stillede os op på række, som skulle vi i krydsforhør. Manden kiggede direkte på mig. `Hvad med dig, du er den ældste, hvad har du taget`? Der var HELT stille. `Ingenting´ svarede jeg halv viskede, med klamme, svedige håndflader, mens jeg så ned i gulvet. Lettet over, at jeg havde tømt lommerne på vej dertil. `hmmm, underligt når du er den største´ sagde han mistænksomt og nær studerede mit ansigt på afstand. Puha, det var ubehageligt at stå der.

Da det var tydeligt, at han ikke kunne komme det nærmere, så vi blev vi bedt om, at gå ud og vente på fortovet alle tre. Mens vi stod der med vores veninde, der stadigvæk græd, sagde hun gennem tårene. `Han piskede mig med slangen jeg tog´. Vi kiggede forfærdede op på hende. `HVAD´? Hun løftede op i sin trøje og der, bag på hendes blege hud, var to lange ild-røde, piske streger henover hele ryggen. Stakkels-stakkels pige, jeg følte vi havde forådt hende nu, ved at vi flygtede i gernings øjeblikket og følte skyld.

Moderen kom ud ligesom hun havde taget trøjen ned igen. `så er det hjem´ sagde hun, tydeligt stadigvæk meget vred på os alle, forståeligt nok.

`Han har pisket din datter´ sagde jeg. Moderen standsede i et ryk. Med et´ forsvandt vreden fra hendes ansigt. `Hvad siger du?´ hun kiggede spørgende på mig. Veninden viste sin ryg igen og hendes ansigt gik fra vrede, nu til noget jeg ikke helt vidste hvad var. `Vent her´ sagde hun kort og løb tilbage ind i butikken. Vi stod stille og ventede. Der gik ikke lang tid, så kom hun ud igen. `Dumme svin, han skal fandme ikke slippe afsted med at slå på små børn, så jeg sgu ligeglad hvad de har har gjort´.

Det var det sidste jeg hørte til den sag. Vi talte ikke mere om den og jeg har aldrig spurgt ind til, hvad der skete. Men det var en dag vi alle tre husker.

Vanja Carlsen