UPS.

Nogle gange, går tingene bare ikke helt efter planen.

Pigerne og jeg havde været til et større slægts træf i København, hvor vi fik frokost, eller det der skulle `ligne´ en frokost, men mere af alt, mindede om en sulte menu for vandrende pinde. Så med tomme maver, kørte mine tre børn og jeg derfra da det var slut.

På vejen, krydsede vi Islands Brygge i min lille bil, hvor vi så der lå en Fakta. Jeg standsede bilene på en lille vej og bad pigerne blive i bilen, mens jeg lige hoppede der ind og købte noget spiseligt, til den lange vej hjem. Jeg vandrede ind, hev det jeg skulle ha ned fra hylderne og stillede mig i kassen med min pung i hånden.

`BØHHH´ råbte en gruppe bag mig, jeg fik et lettere chok og vendte mig om. Der stod pigerne og grinte. `Ej nej, skynd jeg tilbage til bilen, min taske, mobil og alt er jo i den´ `Det helt ok mor, vi har låst den da vi gik´ svarede den ældste. NOOOOO, for filan, nøglerne sad nemlig også i.

Vi skyndte os tilbage til bilen og rykkede i alle håndtag, nob, den var godt og grundig låst. `PIS´.

Jeg kunne ikke engang ringe efter hjælp, da mobilen lå på sæddet…hmmm, kiggede mig omkring og fik øje på en tato biks på hjørnet, i en kælder. Kendte den godt fra tv, da Linse Kessler ejede den. DER måtte være en der kunne hjælpe. Af gammel erfaring ved jeg at mange bøller holder til på sådanne steder og sådan nogle, må da kunne finde ud af, at åbne en låst bil, tænkte jeg og vandrede hurtigt derhen.

Rigtigt nok, stod der to store muskelbundter med tatoveringer helt op til halsen. `Kan i hjælpe en mor i nød?` spurgte jeg dem, det kunne de i hvert fald. En af dem, tog en bøjle fra bag lokalet og bukkede den til en aflang krog. Da han kom ud til bilen, fik han den lirret ind igennem den lille revne i ruden, som jeg ikke havde lukket helt til. Men trods mange ihærdige forsøg, måtte han give op og jeg fik lov, som en lovlig borger, at ringe efter vejhjælp, som kom og åbnede døren med oppustelige puder 🙂

Året efter kom selv-samme Linse til Helsingør bycenter, for at skrive autografer. Mine piger og deres veninder var fans og ville gerne møde hende, så igen stod mor her, som deres værge og ventede i en giga lang kø med dem. Efter 1½ time, kom en vagt hen og sagde til den stadig meget lang kø. Tiden er for kort til, at hun kan nå flere end her til´ sagde han og lavede en streg i luften med hånden, lige´ foran os…WHAT? skulle vi afskæres lige inden vi var i mål? Fandme nej, så jeg pustede mig op og og fik vagten til at lave hånd bevægelsen igen, bare bag´ os. Hvilket betød vi var de sidste til at møde fru Kessler. da vi ENDELIG kom frem, fik alle pigerne taget deres billede med hende og skrevet autografer. jeg så glad og lettet til og sagde så lidt i sjovt, `ok så lad da også mig, if i hold yours, you can hold myn´, sagde jeg kækt og gik hen til hende. `Ja, for fanden da, fedt´ svarede hun og tog fat om mit bryst.  Lille Linse vs store Linse.:-)

 

Vanja Carlsen