Curlingmor?

Konsekvens er vist noget de fleste godt kunne blive bedre til at udføre, også mig selv her. For vi snakker og snakker, truer, råber bål og brand når de kære børn ikke gør som man forlanger, men hvad sker der? INTET. Man opgiver og gør det selv, eller spiller mavesur resten af dagen.

Hvad skete der for at man sagde, `ok, fister, ryd dit lort op efter dig, ellers er det på hoved i seng og NUL internet i en uge´, eller hvad man nu lige kunne finde på i farten. og gjorde de det ikke, at man så faktisk udførte det man lige havde sagt?

 

Jeg husker da min ungdoms veninde fik børn, (en del tid før mig) og jeg en dag var på besøg. Hendes søn var uterlig og larmede vildt meget. Hun vendte sig om, tydelig irriteret over, at vi ikke kunne tale i fred, og råbte til ham, ´HVIS DU IKKE STOPPER LIGE´ NU, SÅ SMIDER JEG DIG UD AF VINDUET´ Jeg kiggede forundret over på hende, for hvorfor sige sådan noget, som siger sig selv, er dum trussel snak, der tydelig aldrig vil ske? Hvad lære hun sin søn ved sådan en tom sætning? Jo, at han kan fortsætte, for mor snakker bare højt, som hun plejer, men han ved det forbliver ved snakken.

Jeg svor, at den dag jeg fik børn, ville jeg være tydelig i mit sprog og love at udføre det jeg sagde….bla bla,  kloge Åge her blev så klogere.:-) og det løfte er nu fortid, for virkeligheden ser helt-helt anderledes ud end de visioner jeg havde fra dengang. jeg gav også op, et eller andet sted gik det galt og jeg har ikke kunne finde tilbage på sporet igen.

Syntes ellers jeg havde det under kontrol i starten? men en datter blev til tre og pludselig var man i gang hele tiden med at udgive løfter om det ene og det andet og mens man var efter pige nr.1, startede nr 2 og inden jeg var færdig, kom nr 3 på banen og SÅ var mit overskud brugt op og resurserne i bund. og vupti, så stod jeg fandme og samlede legetøjet op, som nr 2 stadigvæk ikke havde gjort, efter jeg bedte om det for anden gang…I min udtømthed blev det nemmere lige der, at samle det op selv og spare på krudtet og sådan fortsatte det dagen efter og dagen efter, lidt voksede til mere og pludselig fandt jeg ud af, at jeg forblev et gladere menneske, hvis jeg gjorde det selv. Så slap jeg for at hidse mig op, belære, være efter og løbe rundt og se om de nu også gjorde det jeg havde bedt om….Så, ja, jeg er nu hende der vender det blinde øje til, et valg jeg har taget for at redde mig selv. MEN alt har en grænse og når den bliver overskredet, så træder pigerne til og det gør de i stor stil, for så ved de, at nu har jeg fået nok, og er træt.

Og på den måde, har jeg piger der ikke går rundt og brokker sig i stuen, så der ikke er til at være, de ved de har små pligter hver især hver dag, og dem laver de uden brok ( det manglede også bare) men alle de andre ting, dem klare jeg.

Er jeg så en curlingmor? Ja måske, men ikke for enhver pris, jeg kræver også noget af dem, her hjemme hjælpes man ad med at tage ud af bordet, vaske op, dække bord, lave mad, holde styr på sit eget værelse, gå tur med hunden osv. men intet er et krav som SKAL overholdes, for vi har alle dage, hvor man ikke magter og når nu pigerne er på fuldtids arbejde, med de lange skole timer Danmark kræver, og jeg går her hjemme med min dumme ryg, så manglede det bare, at jeg sørger for at hjemmet køre.

 

Vanja Carlsen