Umulig tøjstil.

I morges stod jeg og kiggede på min efterhånden ret sølle og meget slidte garderobe, og for først gang, opdagede jeg, at min tøj stil, er umulig opdateret, eller snarre bare overhovedet slet ikke. Den ligger og ligner sig selv, `fuldstændigt´,  som det også gjorde det for 5-10-15 år siden, kun latex kjolen er skiftet ud.

Stirrede længe på det triste syn, der lå most, tæt i stakke, inde på den alt for lille hylde.

Jeg bladerede igennem trøjerne, men lige meget hvilket en, jeg hev fat i, var det en størrelse, `det kan du glemme, med mindre du taber dig 5 kg´ størrelse, og undrede mig over, HVORFOR jeg ikke havde flere i min egen størrelse? For jeg har da fået noget´ nyt, indenfor de sidste årtier ?. og jo, jeg er en af dem, der stadigvæk har den der urealistiske tanke, `ej, den der skal da ikke smides ud, jeg skal bare lige sy den ud-op-ind, eller tabe mig, så er det top dollar perfekt til mig´ og 20 år senere, ligger den stadigvæk og glor håbløst på en, hver gang man åbner skabet.

Og her i morges kunne jeg så konstatere, at jeg har MERE end blot den, ene´ trøje der skal rettet til, for at blive brugbar, eller jeg skal rettet til :-).

Jesus, jeg må se at tage mig sammen og hvad sker der så? Man tager de samme 5 ting på, igen og igen. hvilket gør de er både tyndslidte og godt trætende at se på, sikkert også for andre.

Sjovt at vi hænger fast i en bestemt stil, tøjmæssigt. Jeg husker tydeligt da jeg var omkring 11 år og min kære lærer Keld, sagde til os en dag i klassen på friskolen, `i er nu i den alder, hvor i skal til at finde jeres egen stil´,  Jeg kiggede ned af mig, på mine blomstrede bukser, med de små trekantede nitter, jeg selv havde sat fast, langs hele siden af hvert bukseben, på den blå trøje og den smarte kanin hale jeg havde fået sat fast med en sikkerhedsnål på skoen og tænkte, gad vide hvad min stil bliver?

Den tanke dukkede ofte op gennem årene efter. For hvornår kom den mon? Jeg syntes jeg gik fra den ene yderlighed til den anden og havde det fint i alle stil arter. Først nu, 44 år efter, kan jeg godt se, at det jo netop var´ min stil, at gøre det hele lidt skævt, sætte tingene sammen på min helt egen måde, være hende, den anderledes med farver, smykker, stort hår og umulige sammensætninger.

I dag er jeg mere ned tonet. ( man er vel blevet en `ordentlig´mor af ældre model, og så går det ikke, med netstrømper og læder vest)

Nu har jeg så den samme trøje på, som jeg også havde på i forgårs, og 5 dage før det, nåede da lige at få den vasket, så den igen i dag kunne gøre sin værnepligt for mor her.:-)

Vanja Carlsen