En gave fra hjertet.

Jeg hader egentlig ønske lister, ikke den slags, hvor ham/hende, siger hvad de virkelig´ ønsker sig, men i ved, den slags, hvor den der holder bryllup, fest, fødselsdag osv, kommer med en langgggg total upersonlig ønskeliste, hvor alt koster en krig, og som på ingen måde er nødvendig, personlig, eller fed at give ( andet end, at det var dyrt og at man så kan blære sig med, når folk spørger om, hvad man fik i gave) jeg kalder det, `snobbe listen´.

Jeg personlig, har ikke lyst at give en ligegyldig gave, blot for begrebet af at give. Jeg har derfor lavet en `personlig´ gave-kasse her hjemme, til jule og fødselsdags gaver. Så når jeg ser en ting, der skriger til himmelen om, at det er lige´ i en jeg kenders smag/stil, eller noget jeg ved, de vil blive glade for, ja så ryger den i `gave-kassen´. Ellers står man normalt dagen før en fest og tænker, `fuck, jeg mangler at købe en gave´og drøner ud og køber et eller andet ret tilfældigt, der lige kan gå an, som noget personligt, men som man også inderst ved, blot ugen efter, vil ende op, inde på den bagerste hylde, fordi det er uhøfligt at smide det ud, så tæt på udpaknings datoen.

Jeg har fået mange `ligegyldige´ gaver, igennem mit liv, men er dog glad for, at jeg trods alt har venner, der overhovedet gider købe mig noget, så klager på ingen måde, men når man får en gave, der er personligt købt til en, hvor man kan se, at personen har tænkt på en i processen, så varmer det mere end ord kan forklare. og så er det bedøvende ligemeget, om det er en smuk sten fundet på stranden, eller en dyr krukke til min samling, eller andet. ( elsker krukker og skåle) hjertet var med og det er gave nok for mig.

Sådan en gave fik jeg i fredags af mine piger. Vi sad ved det fine morgenbord ude på terrassen, som de havde dækket så smukt op, men hjemmelavede flag og blomster, på min tallerken lå 2 gaver. Den ene var en kort kjole, som jeg har søgt efter selv, men som de havde fundet 🙂 Den anden en hjemme lavet bog, med facts omkring mig som person, et billed, og hvad der skal til, hvis man vil være som mig…

Men på sidste side, stod der, at de oveni, gav en retur billet til Svendborg, MED lommepenge, da de ved, jeg i 1½ år, har savnet min kære veninde, der bor derover og har brug for en god veninde stund ( noget jeg har afskrevet det sidste år), og pga mangle på penge, ikke har haft råd til at gøre noget ved det.

Jeg stor tudede af bar rørelse. Se DET er en rigtig gave, tænkt og lavet med hjertet. Større bliver det sgu ikke hos mig og fylder mig med stolthed over, at jeg har så kærlige, omsorgsfulde og søde børn, der ser andres behov og gør noget ved det.