Hallo? jeg fik sgu ændret en lov :-).

Livet i al evighed.

Åh, i dag, i dag, i dag…..Gik ned til havet kl 0615 i morges, det lå smuk og funklende, i solens, spæde, ny fødte stråler, fuglene sad i de små buske i klitterne og pippede om kap med de andre, der sad oppe i det stor træ på min højre side, mens mågerne gyngede let ovenpå havets blanke overflade foran mig, bølgerne spillede en let melodi med vandkantens små sten, når den rullede henover dem, for at trække dem med ud igen. Jeg var gået der ned, efter at ha ligget vågen i to timer. Mine tanker flyver rundt, stemmer fortæller mig om gamle dage og minderne vælter ind over mig, som var jeg landet i `Her er dit liv´.

Jeg var også her nede i går aftens/nat. Var egentlig gået i seng, men så kom min mor op, som er hos mig i disse dage og fortalte status om vores elskede familie medlem, der er ved at gå bort til de evige blomster enge, der hvor alt er fredfyldt og smukt.

solnedgang-over-vesterhavet

Sammen gik vi arm i arm, ned og så det sidste strejf af solen, i sin dybe mørkerøde farve, mens den forvandle skyerne og horisonten, til et vidunderlig billed, der mindede om et Kinesisk landskab, med huse, dale, bjerge og skove. Jeg forstillede mig, at det var Paradis, noget vi ikke ved hvordan er, men har en forstilling om, et sted uden ord, hvor alt er i balance, hvor mennesker og dyr blot er sjæle og hvor der ingen sorte skygger findes.  Landskabet i går aftes, lignede et sted, der var, men ikke i vores verden. Det gav mig ro i min sjæl, som er forpint af sorg. Et menneske jeg elsker så højt, som er en vigtig del af min historie og fortid og som jeg `aldrig´ forstillede mig, ikke skulle være en del af min fremtid, er nu på vej bort, men hendes stemme lever i mig, jeg høre hende så tydeligt og hendes ansigt er klart, som mit eget spejlbilled er det.

Mens jeg stod der med min mor under den ene arm og min ældste datter under den anden i stilhed ved vandkanten, sagde jeg stille, `Hvad er meningen med det her,? først det ene og så det andet voldsomme og nu det her, hvad sker der?  Min datter så stille op og så på mig og sagde så `Livet sker mor´.

Sikke en smuk sætning. Det er nemlig så rigtig sagt søde, `livet sker´. <3

Vanja Carlsen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hallo? jeg fik sgu ændret en lov :-).