Voksen for en dag.

Åh, kan vi ikke alle huske det. At drømme sig væk, til at være voksen, mens man stod der og ikke målte mere end 120 cm. At klæde sig ud i mors, alt for store tøj og lege `voksen´ lege, tage læbestift på, som sad lidt op af kinderne og på tænderne og iagttage dem, når de røg en cigaret?, Jeg´ gjorde og glædede mig til, at jeg var en af dem´.

Og hvad var mere´ voksent, end at handle?, det var da mega voksent og sikken et ansvar at ha. Jeg var fuld af misundelse, for den modenhed der fulgte med og ville så gerne opleve det selv.

Så jeg fik en dag en ide, for det krævede jo egentlig bare lidt penge, så dem `lånte´ jeg fra min mors pung. Jeg var under 8 år og boede stadigvæk i skurvognen, med hende og min lillebror på Christiania.

Hun havde en 100 kroneseddel i sin pung. Hvilket jeg vurderede var nok, til at være ansvarlig voksen for en dag. Tog den hurtigt op og stak den i min lille lyserøde pung med blomster på og ned i en indkøbt-taske og så gik jeg ellers glad og moden, afsted mod Christianshavns torv. Hold da op, jeg var stolt, jeg følte mig allerede ældre, tænk at penge kunne få en, til at føle det?

Jeg gik over lys krydset til den anden side, hvor den lokale IRMA lå og stod inde ved hoved døren et kort øjeblik, inden jeg begav mig ud i mine gøremål.

Det blev til en liter sødmælk og dagens avis, for det havde jeg set, at man købte, når man var voksen. Bagefter gik jeg over på den anden side af gaden igen, til den lille sminke butik, hvor min lille hoved, kun lige´ kunne nå op over disken så damen kunne se mig. `hvad kan jeg hjælpe dig med´? spurgte hun. `Hmmm, jeg skal ha en blå øjenskygge og den der nøglering` svarede jeg og pegede på en nøglering der hang på et lille stativ på disken. For jeg syntes jeg havde fortjent en lille ting til mig selv også, i alt det kedelige voksen noget, jeg havde købt.

Derfra gik jeg stolt og meget veltilfreds hjem af til min mor, med min nu, fyldte indkøbt taske. Jeg satte tasken på bordet, da jeg kom hjem og fortalte hvor voksen jeg havde været til hende. Hun kiggede på mig og sagde, `Jamen Vanja, hvor har du dog fået pengene til det`?. `øh, fra en ven´ skyndte jeg mig at sige. for så langt havde jeg slet ikke tænkt.

Min mor vidste, at jeg dagen før, havde været hjemme og lege hos en veninde fra klassen, hvis far var politimand og troede jeg havde taget pengene der fra, så hun kontaktede dem straks, men da de var ret sikre på, at de ingen penge manglede, tog hun den op i klassen med lærerene, som dagen efter prøvede at lokke et svar ud af mig. Til sidst måtte jeg bukke under for presset og fortælle, at jeg havde taget dem, i hendes pung den dag. Hun blev både lettet og sur. For det var jo hendes mad penge for os, og tog jeg dem, var der ikke noget at handle for. Men samtidig forstod hun også godt, at det havde været noget, jeg bare gerne ville prøve, så hun sendte mig ud og handle derefter, dog nu bare med en indkøbsliste.:-)

 

Vanja Carlsen