Ekstra bladet i dag.

Medie storm pga vores lille-bitte hegn.

Denne uge har været hektisk. Med Lemvigs krav om, at hunde hegnet skulle væk inden fredag d.23 juni, ellers blev vi politianmeldt og ville få dags bøder, gjorde at vi alle stod på tær i bar anspændthed.

Vi var alle vrede og paf. For hvordan kan en kontor, der ALDRIG har set vores hegn, ødelægge noget der funger så godt pga en lov der egentlig ikke passer ind her?

Anyways, jeg mærkede straks folks bekymring og fik både mails, smser og opkald fra fremmede mennesker, både med og uden hund, som alle støttede os i vores kamp. Kommunen og jeg talte dagligt sammen og pludseligt var medierne på for fuld styrke. Alle i vores hunde gruppe `hundevenner i helsingør´ på facebook og folk fra nær og fjern, skrev til borgmesteren, Lemvig, politikere og kommunen. Det samme gjorde jeg og det gav pote 🙂 Lemvig traf politi anmeldelsen tilbage og gav os sommeren med, til at finde en løsning alle kunne være tilfredse med. HURRA. og borgmesteren skrev til mig denne fine mail.

 

Kære Vanja Carlsen

Borgmester Benedikte Kiær har modtaget din mail og har bedt mig sende dig følgende svar:

”Tak for din mail hvor du udtrykker din bekymring for, hvad der nu skal ske med ”hundestranden” på Grønnehave Strand.

Jeg er enig i dine betragtninger og deler din bekymring.

Jeg er klar over, at det ikke alle steder er lige poulært md hunde på badestrandene og netop derfor synes jeg, at vi her i kommunen har fundet en god løsning på et begrænset område, hvor hegnet gør, at hundene ikke generer de andre badegæster. Den lille hundestrand på ganske få m2 har været til stor gavn for en masse borgere og besøgende i kommunen.

Efter at hegnet blev sat op, modtog vi desværre i kommunen en klage over hegnet og vi var derfor nødsaget til at søge Kystdirektoratet om en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 (strandbeskyttelseslinjen) til hegnet. Vi har netop modtaget et afslag på vores ansøgning og et påbud om, at hegnet skal være fjernet senest d. 23. juni.

Loven siger, at der inden for strandbeskyttelseslinjen er et generelt forbud mod tilstandsændringer, og at opsætning af hegn betragtes som en tilstandsændring. Jeg er dog helt uenig i Kystdirektoratets begrundelse for afslaget, nemlig at hegnet skulle være dominerende og at det forhindrer den frie passage langs stranden. Det er efter min opfattelse helt unødigt, at Kystdirektoratet går ind og håndhæver strandbeskyttelseslinjen så restriktivt og på den måde ødelægger noget, der fungerer og er til glæde for en masse mennesker.

På den baggrund har jeg derfor valgt at skrive til Miljø- og Fødevareministeren med en opfordring til, at han beder Kystdirektoratet genoverveje beslutningen og finde en løsning, der gør, at hundestranden kan bevares med hegnet omkring.

Sideløbende med dette arbejdes der desuden med at undersøge muligheden for en alternativ placering af hundestranden.

Venlig hilsen
Benedikte Kiær
Borgmester”

På 5 dage kom vi i dvs aviser og tv. her er et udpluk fra nogle af dem.

https://www.tv2lorry.dk/artikel/hundeejere-i-oproer-skal-fjerne-indhegning-fra-badestrand

http://ekstrabladet.dk/nationen/hundeejere-frygter-kaos-paa-strand-tis-vaade-hunde-og-madpakke-snuseri/6713793

http://ekstrabladet.dk/nationen/kystdirektoratet-staar-fast-hegnet-er-forbudt-proev-med-afmaerkning/6717160

https://www.helsingordagblad.dk/2017/06/23/hegn-hundestrand-helsingoer-faar-lov-bestaa-indtil-videre/

https://www.tv2lorry.dk/nyheder/23-06-2017/1930/hundeejere-beholder-hundeomrade?autoplay=1#player

https://www.tv2lorry.dk/nyheder/23-06-2017/1930/hundeejere-beholder-hundeomrade?autoplay=1#player

http://sn.dk/Helsingoer/Kystdirektoratet-Vi-finder-en-god-loesning-for-hundestranden/artikel/665632

19451547_10210062497658962_1828965053_o

 

19225189_10210019027732241_3654146025972093546_n

19225875_10210019027812243_404075571248622496_n

19478419_231377747375365_637430520_o

19400035_10210080906999184_2447955058746402567_n

Nok snak om hunde og hegn…ha en fantastisk weekend derude.:-)

 

 

Vanja Carlsen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ekstra bladet i dag.