Vores eventyrs jul. <3

Julen er tiden der forvandler det mørke landskab og gør, at den egentlige mest triste, våde og kolde måned, bliver til den smukkeste.

Rundt om i det danske land, fyldes haverne med lys, der glimtre om kap, som diamanter fra buske og træer og vinduerne bliver pyntet med engle og stjerner, der står og stråler til en, når man går forbi i aften-skumringen, på vej hjem til de kære små.

Jeg elsker, virkelig ELSKER, julen. For mig er det en eventyrs måned, hvor jeg føler glæde og ro. Man kan rolig sige, at jeg er en vaske ægte nisse.:-)

Fyldt med nysgerrighed og forventninger for mine børn OG mig selv går vi nu december i møde. Mange vil nok sidde og ryste på hovedet og tænke, `Hvad fanden snakker hun om?, julen er da pisse dyr og rædselsfuld stressende´. Jeg er slet-slet ikke enig, jeg gearer helt ned, finder jule-kasserne frem, sammen med pigerne, der er proppet med alt jule halløjet og jeg lyver ikke, når jeg siger vi har 5 flyttekasser med pynt, samlet igennem et langt liv. 🙂

Sammen pynter vi hele huset (ca tre dage før den 1 december, så det står klar ). pling-pling.

Vi har en fast dag, hvor vi går i skoven og samler gran, mos og kogler og laver derefter det store spisebord i stuen, om til et kæmpe  krea område, hvor man kan lave dekorationer med ler, papir, gran, jule kugler, filt ting mm. Et åbent værksted til at slå sig løs, man kan sætte sig når man gider, det er ikke planlagt-tvangs hygge, men en mulighed man selv råder over og som pigerne altid tager i brug med største glæde og mange julegaver, bliver lavet i de dage. Forrige år, kom også deres venner med her hjem, efter skole og lavede julegaver til deres forældre 🙂 Til gengæld må aftensmaden indtages i tv stuen i de dage, da der ingen plads er til andet.

Jule sokkerne hænges op ved trappe galenderet og pga dem, er december lidt´ sjovere at stå op til om morgenen, med udsigten om, at nissen ( måske) har lagt noget i den.

Hjemmet er som en jule hule, alle rum er pyntet smukt og jeg bliver oprigtig glad i sjælen af at være i det. Jeg føler glæde i hjertet og nyder at sidde med min kaffe og bare nyde synet i al stilhed.

Min mormor har lært mig om julens skønhed. Hun boede med sin mand, i det store læge hus, ved Knebel på Mols. Hele familien kom der, når julen nærmede sig og de faste traditioner blev opretholdt med den største stolthed år efter år.

Hun stod selv for alt, vi andre skulle blot hygge og nyde al den gode mad hun serverede mens vi var der. Ingen havde adgang til køkkenet, som var hendes domæne. Man kunne høre hende inde fra stuen, synge opera sammen med de store sangere i radioen. det var svært at høre forskel, så dygtig var hun, det lød som en udsendelse fra det kgl teater med min mormor som forsanger.

Huset var stort og elegant med kæmpe vinduer, der enten kiggede ud mod markerne, eller mod deres store park ligende have, om sommeren voksede de største roser op af muren og dækkede for vinduerne, mens de duftede som en hel rosen butik.. Vi børn fik lov at sidde i dagene op til den 24 december i mellem stuen og klippe-klistre, så vi også var med til at lave jule pynten, men hen på eftermiddagen på selve juledagen, skulle vi altid op og sove middags lur. Når vi vågnede fik vi fint tøj på og håret blev redt. Spændte gik vi ned af trappen til mellem stuen, hvor en af de voksne havde arrangeret en skattejagt, som forgik rundt i hele huset og som gulden for enden, lå der en lille for-gave til hver af os børn. Vi var ca 5 i samme alder.

 

Derefter samlede vi os alle ( på nær mormor som forblev i køkkenet) og vandrede langs markerne op til den lille hvide kirke, som stod på den lille bakketop og ringede julen ind. Det var en ok lang tur, men når man gik i flok, i ens fineste tøj, med røde kinder, vel vidende om, hvad aften havde i vente, var det en tur, jeg ikke ville ha været foruden.

Bagefter kom man friske hjem i det varme hus, der nu duftede af jule and og flæskesteg, satte os forventningsfulde ved det vel dækkede bord og fik bagefter forfærdelig ondt i maven, af al den gode mad og risalamande, som man fik proppet i sig, i håb om at finde mandlen, der jo udløser en gave. I min familie, må man IKKE sige når man får den før ALLE har spist op…så folk skovler ind, mens en´ person sidder med et lille smil og gemmer den i mundvigen.

Efter middagen, blev alt lyset slukket i hele huset, alle satte sig i udestuen, hvor der var en lang sofa, vi alle kunne sidde i og fra mørket, blev der fortalt en rigtig jule historie. Alle sad spændte og lyttede. Når historien var færdig, rejste vi os op og gik sammen hånd i hånd, over til de to store skyde døre, der førte ind til den største af alle mormors stuer, ( jule stuen) den med brænde ovnen midt i rummet og klaveret over i hjørnet.  Der stod vi og ventede med sommerfugle i maven, indtil den af to voksne, der havde stået på den anden side,  åbnet døren og der, midt på gulvet, stod det smukkeste juletræ og strålede, alle de små jule lys var tændte og på alle grene var der stjernekastere der kastede deres stjerner udover kræmmerhuse og julehjerter.  Det var og er, et utroligt syn og der går et glædes gys igennem hele kroppen, selv i dag hvor jeg er voksen, er det et øjeblik jeg elsker og værdsætter.

Mormor kunne alle sangene og sang derfor altid for, mens hendes mand spillede på klaveret…Rundt om træet vandrede vi, mens vi sang 4 jule sange med smil på læben.

Derefter var det gave tid. De voksne satte sig over i sofa hjørnet, hvor der var et hav af jule godter, cognac, kaffe og mandariner. Mens vi børn på skift fandt en gave frem, fra under træet og rakte den videre til modtageren.

( Mine tre piger og deres fætre der går Lucia optog i stuen )

Det var en jul, præcis som dem man læser om i eventyrene, i hvert fald sådan som jeg husker den og det er den følelse jeg har taget med mig. Så hvert år, når december nærmer sig, så bobler glæden i den lille pige, i mig op. Jeg føre mormors traditioner videre til mine børn og som jeg, elsker de nu julen, for det eventyr det bringer til ens hjem.

Det lyder som noget romantisk pladder, men tro mig, det er det vitterlig ikke. Vi ER jule-nisser, helt ind i hjertet og det er som om, vi alle er roligere, mere glade og har mere overskud i denne måned, her kan man altid komme og få en brunkage og en lille jule fortælling oplæst, mens kalenderlyset brænder i baggrunden.

Jeg ville ønske at alle oplevede den, som vi gør det, for jeg ved jo at der også sidder så mange, der forbinder julen med ensomhed og mangel på en masse, som de syntes de skal leve op til. Nok også derfor så mange rejser bort i denne måned. Men har man fået julen ind med modermælken som jeg har, er der ingen vej tilbage. Julen er FANTASTISK og jeg er glad for at den findes <3

RIGTIG glædelig jul til jer ALLE. 🙂

 

 

Vanja Carlsen