Dyrene på Christiania da jeg var barn.

`Børne-engen´. Det hed det område, hvor vi boede i 8 år. Det var et hyggeligt og stille grønt område, helt nede i den anden ende af Christiania, lidt som en eng, omringet af volde og en masse træer, i midten lå et kæmpe krudt hus, med små vinduer, gemt i den tykke-tykke mur og en ok stor, heste fold, hvor der gik  små ponyer og heste rundt i, samt et enkelt æsel. i stalden boede der en kænguru, over alt, stod der skurvogne i alle mulige farver, det kunne egentlig godt minde lidt om en indianer lejer. for enden af engen, lå vores børnehave, hvilket jo var fantastisk nemt da jeg var barn.

Vi boede i en skurvogn i alle de år vi var der, dog forskellige og med nye stå pladser, men altid på børne engen. Den sidste skurvogn vi havde var i en vinkel, altså 2 vogne sat sammen, så jeg havde mit eget værelse, hvilket var ret luksus, de var altid super hyggelige, med brændeovn, og smukke løsninger, så man både havde køkken, soveværelse og stue. Den stod op af hegnet, ind til heste folden.  Min mors seng havde et vindue ved hendes hoved gærdet, så nogen gange, når det stod åbent, stak `Toska´, den store hingst, sit hoved ind for at blive klappet. Toska var en usædvanlig stor hest, alle havde respekt for den og jeg selv, holdt mig på lang afstand, kun min lille bror der på det tidspunkt var 1½ år, var uden angst og løb til alles skræk ofte, lige ind i folden og kastede sine små barne arme rundt om dens lang bagben, men den gjorde ham aldrig noget.

Jeg husker en dag, min fætter ( som var på min alder og også boede der) og jeg sad på engen og legede i græsset, da Toska, pludseligt kom galoperende, det var åbenbart sluppet fri, den styrtede lige´ imod os med dens lange manke i alle retninger,  vi nåede kun lige at rulle os ind under skurvognen, før dens store heste hove, moste vores legetøj ned i græsset.

Den var ejet af manden der boede i det mørke  krudt hus, en vilde mand, der gik rundt med sit store skæg og lignede en viking, han var ret speciel og gjorde nogle underlige ting, jeg husker en gang han sad oppe på volden i et badekar han havde sat der, fyldt med vand og et tændt bål derunder, der sad han glad, splitter nøgen og sang. Det skal lige siges det var midt om vinteren og sneen lå tykt rundt om ham, men et flot syn egentligt.

Ved hans hus ( krudt huset), var børne engens eneste vandhane, hvor vi alle hentede vand i spande. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror han syntes det var sjovt at skræmme kvinderne på engen, så lige over hanen, hang han ofte dagens slagtning, som jeg kan huske en af gangene var et vildsvine hoved, det hang på en pæl, med blod ud af næsen.

Der var mange dyr på børne engen, så han havde nok at slagte af.

Det dyre par jeg husker bedst, var den store kalkun, der var forelsket i det lille hvide gæs, de gik altid sammen,  når de gjorde det, turde jeg godt gå forbi, men var kalkunen alene, var den utrolig hidsig og løb altid efter os børn, så vi måtte klatre op i gynge stativet.

Udover det, havde vi en smuk påfugl der gik rundt og spredte sine utrolige fjer og en hulens masse perle høns der pyntede i billede, det var høns, der var helt sort/hvid plettede og super gode til at holde rotter væk, nok derfor vi havde dem, tænker jeg?

En lille abe, en af de der små cirkus aber, med en lang hale, og en lille fin rød hat på.:-) for rundt over alt og kom nogle gange ind i folks skurvogne.

Det var en zoo, men fungerede og alle havde det godt sammen. Men nede bag ved volden, på den anden side hvor vandet var, lå et stort, til lukket hus, hvor en mystisk mand boede med sin store brune bjørn. Hvis vi var heldige, kunne vi nogle gange se dem begge nede ved vandet, hvor de nogle gange bade sammen. Jeg syntes det var lidt uhyggeligt, nok mest fordi deres hus virkede så dystert, og fordi de holdte sig væk fra alle andre, man vidste ikke noget om dem.

Faktisk kom jeg i problemer i skolen det år jeg boede opp hos min far i Helsingør pga de dyr. En dag kom min klasse lærer hjem til en alvorlig snak med min far og hans kone, fordi jeg gik og bildte alle i klassen ind, at jeg boede sammen med både påfugle, æsler, kænguruer og værst af alt, en bjørn?, og disse løgne ville hun gerne ha de tog en snak med mig om, så det kunne stoppe, hvortil min far smilede og kiggede på hende, ´jamen, frue, livet er ikke altid kun som det burde´ være, nogle lever faktisk anderledes, men at kalde min datter en løgner, kommer du ikke langt med, for hun bor faktisk omgivet af disse dyr´.

Jo, det var en ren zoologisk have.:-) Men på en fri og god måde, dyrene og menneskene boede sammen i harmoni. Derfor også ret underligt, at jeg voksede op, hunde angst for alle dyr?, det giver ingen mening?, jeg har ingen eringdringer om at være blevet bidt, eller over faldet, kun at vi måtte løbe fra sure gæs og kalkunen engang imellem.

Der var selvfølgelige hundene, DE var ikke altid sjove. Dengang var der mange vilde hunde, folk bare havde efterladt på Christiania. De voksede op alene og gik ofte i grupper, så angsten for dem forstår jeg 100%, Min mor har fortalt jeg blev bidt da jeg var helt lille. men det husker jeg dog ikke.

I dag er der stadigvæk heste i den store heste fold, som stadigvæk ligger, hvor den altid har ligget, midt på børne engen, op af krudthuset. Så kommer du forbi en dag, er det helt klart et besøg værd.