At blive forfulgt, kan vi vist alle skrive under på, er ikke noget man ligefrem går og drømmer om at blive, (med mindre det er Brad Pitt selvfølgelig) 🙂

Ikke desto mindre skete det for mig en sommer dag for en del grå hår siden.

Jeg havde siddet på en lille hjørne cafe, udenfor det gamle Scala ( du ved, den kæmpe bygning der lå overfor Tivoli engang ), med en god veninde og nydt en kold drink i solens varme stråler.

Mens vi sad der, lagde jeg mærke til, at det ved et andet bord, sad et ungt Amerikansk par og kiggede over på mig hele tiden, men tænkte ikke videre over det. De havde måske ikke så mange lyshårede, der hvor de kom fra?

Efter vores drinks var skyllet ned, sagde min veninde og jeg farvel til hinanden og gik hvert til sit. Jeg skulle ned af strøget, forbi storke springvandet og over til min mor på Christianshavn.

Da jeg begyndte at gå, rejste Amerikanerne sig også og gik lige bag mig. Igen tænkte jeg ikke yderligere over det, alle turister skal jo ned igennem strøget. Så fortsatte i mine egne tanker. Jeg kom hele vejen ned forbi springvandet og over den lille bro til Christiansborg, eller knap over, for pludselig kom de to løbende mod mig bagfra. `Hello, excuse us, can we please have a picture with you and your autograf´?

Jeg stoppede og så helt forvirret på dem. `Øh, yes´?  svarede jeg og fik en par blitz lys i hovedet, klik-klik, de stillede sig på skift ved min side og gav mig et stykke papir og en kulepen i hånden. Jeg nåede slet ikke at tænke, gjorde bare det de bad mig om. `Oh, thank you SO-SO much´ sagde de og vendte om mod gågaden igen, tydelige helt vildt glade over deres nye autograf.

Stod og sundede mig lidt, forstod ikke rigtigt hvad der lige var sket? indtil det gik op for mig, at de da 100% har tænkt, at jeg var en eller anden kendt? Men HVEM? Det fik jeg aldrig svar på og tænker de er blevet slemt skuffet, da de kom hjem og glad har fortalt om deres møde med hende den kendte, som så bare var lille mig 🙂