Hold nu op, er der virkelig gået et år allerede? wauw.

Jeg, der ikke engang anede hvad en blog var ? :-). Det var pga mine piger at jeg overhoved kom i gang.:-) og så mine venner på facebook. Igen og igen sagde alle, at jeg burde skrive en blog og igen og igen, skubbede jeg det ud til siden som noget ny-moderne pladder. I virkeligheden var det bare, fordi jeg ikke anede hvad det var for noget, 🙂

Men efter en aften i biografen, hvor vi havde en dum oplevelse med en flok belastende drenge, skrev jeg om det på facebook og fik af vide af bla min ven komikeren og gode forfatter, Thomas Wivel, at det ville egne sig godt som et blog indlæg og vupti, så blev ideen plantet i mors lille grød-hoved her.:-)

Jeg fik min ældste datter til at hjælpe mig med at sætte det op, fik mig meldt ind i bloggers delight og lavet en side. Uden hende havde jeg været fortabt, så TAK skat. <3

Husker tydeligt, da jeg ringede hjem til min mor og glad fortalte, at jeg nu var blevet blogger.:-) Der blev HELT stille i den anden ende. `Er du blevet blotter´? udbrød hun helt forarget til sidst…Gotta love that woman 🙂

Jeg skrev et `prøve indlæg´ og fik promte god respons, hold da op, tænkte jeg, skrev endnu et og endnu et og røg hver gang ind på sidens top 10 liste, enten som den mest liked, mest læste, eller mest kommenterede. Jeg var glad, for tanken om, at skrive kun til sig selv ude i cyper space, var nu alligevel lige trist nok.

Hvad har jeg så fået ud af at blogge?

22252_1265036626007_5606788_n

Hmmm, ja rig bliver man jo ikke, med mindre man vil lave beauty-mode halløj og DET gider jeg ikke, det er der i forvejen 1000ér der gør. Nej, min blog skulle være en personlig en, lidt a la en dagbog, med mine fortællinger fra et langt liv, mine tanker og meninger, som jeg har MANGE af og ideer til alt muligt tant og fis.

Så, det kan godt være man ikke bliver rig af at blogge, men så bliver man belønnet på så mange andre måder.

Jeg har på det her ene år, fået SÅ meget fantastisk feedback, de sødeste mails er væltet ind, er blevet kontaktet af folketinget, som læste med og ville følge min sag med min ryg og kommunen der syltede den, blev bla ringet op af en herre, der ville stifte en nyt parti og spurgte om jeg ville være deres talt-person til folket. Kom i et uge blad, da en journalist havde læst om mit liv og syntes det var spændende nok til en artikel, 2 blog indlæg kom med på to udstillinger på Bornholm, til noget der hed `skriften på væggen´, Fik noget af et blog indlæg, læst op i radioen, kom selv i radioen, fik en gratis nummerlog læsning, kom i Anholt lokal avis med et indlæg, blev kontaktet af en anden blog side, som ville ha mig over til dem, da mine indlæg var vellæste og har fået alt muligt tilsendt til både hunden, pigerne og mig selv, af en hel masse mennesker, som gerne ville hjælpe os, eller give os en oplevelse. Det har virkelig været ret overvældende.

Hvad er så formålet med min blog? Jamen, lad mig se?…..skal der være et formål med alt? Hvis ja, så er det vel mest for mig selv OG for mine piger, her kan jeg skrive små historier fra mit og deres liv, som de så kan samle sammen i sidste ende og samtidig kan andre også læse om de sjove, spændende og vilde ting jeg har oplevet og prøvet, og forhåbentlig få lidt glæde af læsningen? jeg har lært at jeg via min blog, kan nå ud til rigtig mange, som ikke selv har styrken til at tale højt, men med et indlæg, kan jeg blive en masse menneskers stemme og det har givet pote og en kæmpe respons, hvilket varmer så utrolig meget at vide. Tænk at man kan bidrage blot ved at tale ud af posen, sådan helt uden filter. <3

Tak for året der gik,  for al jeres evige støtte og søde ord med på vejen og TAK fordi i fortsat gider læse om mit gjalde, tossede indfald og live røverhistorier. 🙂