I dag startede jeg til yoga med min mellemste datter <3
Noget jeg altid har drømt om at prøve, men altid udskudt, `for travlt, for dyrt, ikke tid´ mm.
Men nu skulle det være, ikke flere undskyldninger.
Det her var en meditations yoga, der går ind og arbejder med vejrtrækningen, tankerne, fokusering og en masse andet, for at komme af med alt det, som vi er mange der går rundt og samler op på igennem et helt liv.
Det var et lille hold på 6 stk, vi var de 2 yngste, men det gjorde ikke noget, man har lukkede øjne igennem den time og 15 min det tager, så alder var urelevant.
Til sidst inden timen var færdig, afslutter man med 8 minutters hjerte meditation. Det går ud på, at man sidder med lukkede øjne og holder sig på hjertet med begge hænder, mens den smukkeste mantra-musik kører i baggrunden, som en dyb-bas, der rungede lige ind i sjælen. WAUW, som jeg sad der, mærkede jeg mig selv, mærkede mit hjerte, mærkede min evige kritik til mig selv, `du gør det ikke godt nok, du har fejlet, du bliver aldrig til noget, hvad kan du egentlig, osv´ og følte mig flov, undskyldte til mit hjerte, som banker for mig, det bedste den har lært og følte pludselig en stærk nærhed….til mig SELV, en dyb kærlighed, som jeg aldrig har undt mig, snakker mig væk fra sådanne følelser, farer videre i dagens opgaver og stikker af fra mig´og nuét.
Det her var et `moment´, noget jeg ikke har kunne finde roen til før. Det kunne jeg der <3
Pludselig dryppede det ned på mit bryst, dryp-dryp….tårende kom som rendende vand, i ren tilfredshed og nydelse, indhyldet i et sekund med mig selv og min egen kærlighed <3, en lettelse varmede min krop og jeg vidste jeg var et godt, sted lige netop der´<3
Musikken stoppede og alle åbnede øjnene igen. Min datter syntes selvfølgelig at mor var mega pinlig ( kærligt ment), men de andre, jeg slet ikke kendte kom hen og gav mig et kram hver i sær.
Det var en så sund oplevelse og jeg er taknemmelig for, at jeg ENDELIG har undt mig selv noget godt, efter alle disse år. Det var dulme også på tide <3