Nogle gange opdager man ikke, hvad det er man lige har været en del af.

Sådan en dag fik min mor for nogle få år tilbage, hvor hun var på en 2 måneders tur rundt i USA.

Denne skønne dag, havde hun været forbi en af de små kirker, der lå primitivt, på de mere stille side gader i New York. Den var normalt kun for sorte, men min mor havde mødt en sød lokale kirkegænger, som havde inviteret hende med. Kirken var fyldt og der blev sunget højt sammen med det dansende gospel kor. der stod oppe ved alteret.  velsignelsen kom, som er en del af deres religion, så kvinden min mor med, hev hende med op da det var tid. Der stod min mor så, omringet af sorte, smukke mennesker, der alle rakte en hånd hen mod hende med lukkede øjne, mens de mumlede en masse, imens stod præsten med sin rystende stemme, og bad alle dæmoner forlade hendes krop…Tal lige om en syret oplevelse.

Det var så stærkt, at hun bagefter gik direkte over i det vilde kvarter, der hvor der er musicals, teater, broadway, og drikke steder, hun havde i den grad brug for noget at drikke, efter den oplevelse. Hun så op på Musical skiltet der lyste op foran hende, wauw, noget hun altid havde drømt om at opleve, men priserne var sindsyg dyre og køen overdrevet lang, så hun gik videre, rundt om bygningen og ind til bagesiden. Der sad en håndfuld af dem der arbejdede derinde.  min mor elsker lokale mennesker, så hun satte sig med dem på trappe trinet og talte om byen, om hvad hun havde oplevet over i kirken og de fortalte også lidt om dem selv.

Mens de sad der, kom en smuk, mand gående hen imod dem, i en lang sort cottoncoat og solbriller. Han stoppede ved dem og talte lidt. Min mor fik sagt et eller andet med, `når man nu ikke kan komme ind og se showet, så er det andet bedste vel, at sidde her på bagsiden´?, Manden kiggede på hende, `jamen så er du heldig, har du lyst til at være min ledsager, for jeg skal derind nu og min partner har måtte melde afbud i sidste øjeblik´. Min mor så på manden og takkede ja, hende der sad ved siden af, gav hende et let skub med skulderen og sagde, ´Do you know how lucky you are´. 🙂

Min mor rejste sig glad og gik med ham, rundt om hjørnet, ud til den store vej med lysende, hen forbi den lange-lange kø og direkte op til hoved døren, `hello and wellcome´, sagde dørmændene og smilede stort, mens de lod dem komme ind foran alle andre. Alle kiggede efter dem, hvor end de var og hun fornemmede at denne mand var noget ganske særligt. Alle vidste i hvert fald hvem han var.

De gik ind i den store sal og satte sig på forreste række. han var høflig og venlig, men sagde ikke så meget…Showet begyndte og det var virkelig alt min mor havde drømt om, stort, kapaw, med wauw på. Lidt før det var slut, bukkede manden sig hen til min mor, `jeg håber ikke du syntes jeg er uhøflig, men jeg skal på arb, over på den anden side af vejen og må gå nu´. Hun takkede ham mange gange og de sagde farvel.

Efter showet, gik hun ud af bygningen. Det var blevet nat og alle de mill af lys byen havde, var nu tændte som et gigantisk juletræ. Som hun stod der og så op på det, spottede hun en kæmpe plakat fra et andet show, bare på den anden side, med et billed af en mand….manden hun lige havde siddet sammen med.:-) Hun tog sit kamera op og tog et billed af det, da hun syntes det var pudsigt, selvom hun ikke anede hvem han var.

Da hun 2 måneder senere kom hjem til Danmark, sad vi alle og så på hendes rejse billeder med stor nysgerrighed, hun fortalte og fortalte og kom så til denne dag og viste os billedet af plakaten. Henover plakaten stod der i stort ´ Ricki Martin´. Vi grinede og gik ind på youtube for at vise hende nogle videoklip med ham.

Så min mor oplevede en af de dage, hvor hun ikke engang vidste hvad det var hun `egentlig´ oplevede, før hun kom retur til Danmark.:-)