Findes julemanden overhovedet?

Vi er nok mange, der som børn har ligget vågen det meste af natten, bare for at få det der lille glimt af tandfeen der kom for at hente tanden man havde lagt under puden. Eller her ved jule tid, fået udpeget en lille jord høj uden i skoven af mor, eller far, hvor de påstod at nissen boede og som var den selv samme nisse, der om natten kom og spiste af grøden, vi satte ud. eller blot siddet og kigget ud af vinduet om natten, for at se julemandens slæde flyve henover himmelen med alle gaverne, som man måneden før havde skrevet i et brev, at man ønskede sig, som så var sendt HELT op til Grønland til ham.

I dag er det hele lidt mere moderne. Nisserne har fået deres egen( klistermærke) dør i huset, små nisse områder, som forældrene har sat op, som man køber i samlesæt, så det ligner, at de bor i et hjørne af huset i december måned, eller man kan ringe på et direkte nummer til julemanden ham selv, så du personligt kan fortælle ham dine julegave ønsker.

( min far byggede dette lille hjem til nisserne i spisestue væggen)

Når man så når en vis alder, bliver man slemt skuffet, for pludselig opdager man, at julemanden har samme sko på som far, som sjovt nok ALTID er væk hvert evig, eneste år, når han kommer med gaverne?, eller man ser ens mor liste rundt i nat tøj og putte gaver i sokken, som du troede var fra nissen.?

Man bærer over med dem som barn og elsker at man fik lov at leve i eventyret og troen på det, i alle de år op til den store afsløring…Men ER det så en afsløring? Findes nisser og julemanden virkelig slet ikke?

Jeg har personligt mødt ham i egen høje person 🙂 Altså ikke i selve julemands dragt og heller ikke ved juletid. Faktisk så mødte jeg ham i Odense, en varm juli dag for 25 år siden. Jeg var i byen for at besøge nogle venner med min mor og var en dag ude og snuse til byen, da jeg pludselig støder ind i en gammel mand med kridt hvidt skæg, en rød næse og de varmeste øjne jeg nogensinde har set. Hvad der gjorde at vi stoppede op foran hinanden og kom i snak, mindes jeg ikke?, men det var ikke destomindre det vi gjorde og han fortalte at han var julemanden, med bopæl oppe på Grønland, hvor alle hans rensdyr også var. Jeg troede selvfølgelig ikke på ham, men sagde det dog ikke, så tog han sin pung frem og viste mig en masse billeder af rensdyrene, som alle havde et navn. Hvorfor han fortalte mig at han var julemanden og hvorfor han viste mig sin bopæl og dyr oppe på Grønland, ved jeg ikke, for det var ikke oplagt at gøre på en varm juli dag. Men han havde måske læst mine tanker? Havde måske set at jeg ikke troede på ham mere og derfor stoppet mig for at vise, at han så sandelig fandtes, også selvom far havde haft samme sko på en jule aften, som min ældste datter opdagede, da hun var 6 år. Men hun satte ikke to og to sammen, men syntes blot det var sejt, at de havde de samme sko <3 🙂

Hvad så med nisserne? Hmmm, jeg er dig et svar skyldig, men jeg ved at min mor i en voksen alder, en dag hun sad i toget og kiggede ud af vinduet, mens det susede igennem en større skov, pludselig fik øje på en lille-bitte mand i rødt tøj, stå midt imellem gran og bøgetræer. Hun nåede kun lige at blinke med øjet, så var de forbi ham og hun fandt aldrig ud af, hvem denne lille røde mand var, en nisse måske? Det tror hun fuld og fast på, og er der en micro chance for at enten nisser, julemanden, eller tandfeen findes, Ja, så er jeg altså den første, til at lade drømmen leve videre, for den er så fin, spændende og så-så dejlig ren en tanke at ha igennem barndommen OG voksenlivet, at vide at de er derude, ikke kun dem, men HELE eventyret. <3

 

Vanja Carlsen