Min datter er blevet voksen.

I fredags blev min lille pige pludselig voksen, som med et trylleslag kl 24 torsdag nat, blev der drysset selvstændigheds støv nedover hende og alt det hun var før, er nu anderledes.

Hun er pr dags dato ikke længere et barn og alt hjælp fra kommunens side, blev afskåret på sekundet viseren tikkede ind på 12. Ingen børnepenge, ingen faderbidrag, ingen enlig forsørger tillæg og nedslag i boligsikringen. DET kan mærkes. Men man er jo ikke voksen og hun er stadigvæk hjemmeboende og i gang med at finde ud af sit liv, hvad hun skal i det osv, så hvornår er man voksen?

Der er ingen manual og vi er alle forskellige, tiderne har ændret sig voldsomt og alt er blevet mere indviklet og svært. Da jeg var ung kastede man sig bare ud i det og arbs pladserne krævede hverken eksamens papirer, eller andet. Så man arb bare og kunne flytte hjemmefra ret tidligt, da en lejlighed dengang lå fra 1200 til 3000 kr, hvilket var overskueligt for os unge. I dag koster et enkelt lille værelse jo en krig, 3-4000 kr hvis man er heldig.

Men nu har jeg så 2 børn og 1 voksen her hjemme 🙂 Vi skal nok klare os, men det er med tungen lige i munden og konstant planlægning af hvert måltid mm

Ikke desto mindre, er sådan en stor dag en man SKAL fejre, råd eller ej, så jeg har prioritet og brugt alt jeg kunne på dagen, og så trukket en masse fra for resten af måneden, som vi må undvære og det er fint nok.

Det vigtigste var, at hun fik en fantastisk fødselsdag og DET gjorde hun, også takke være dem der kom med og bidrog med en festlig stemning.

18 år, et smukt tal, et der åbner døre,:-) jeg ved Olivia har ventet med længsel på den, da hun var den yngste i venne flokken og derved, den eneste der ikke kunne komme med ud og danse på diskotekerne, ikke købe sine egne smøger, eller sprut. DET kan hun nu og det er mere end grund nok til, at 18 er en fed alder.

Jeg bukker mig i sandet, for er så stolt af min pige, er ikke i tvivl om, at hun har et rigt og spændende liv foran sig, som hun vil gå imod, med åbent sind og en sund nysgerrighed.

Børn er kun til låns, siger man. Det er vel meget rigtigt, vi ejer dem i hvert fald ikke, men er blot deres voksen lærer, der har til pligt, at oplære dem i livet udfordringer og forberede dem på det der venter forude, så de er rustet, men man skal OGSÅ huske på som forældre, at det ikke er nok, kun at give sine børn vinger, hvis man ikke også lader dem flyve.

Vanja Carlsen