har du rotter på loftet?

Da pigerne var små, boede vi i det yndigste Morten Korch hus på landet. Vi havde udsigt til marker på den ene side og skoven til den anden. I haven var en lille sø med åkander i, der løb rislende vand ned af en lille sten bakke, vi havde bygget i enden, og hvert år, slog en flok ænder sig ned i den, trods den ikke var særlig stor.

Det var som taget ud af en romantisk film, med alt sin idyl.

På et tidspunkt fik vi revet det gamle køkken ned og sat et lækkert nyt ind, dog i gammel stil. Vi var næsten færdigt, men manglede lige soklen under køkkenskabene.

En morgen jeg bukker mig ned, for at samle noget op fra gulvet, ser jeg ind under vasken en kæmpe jord bunke, fuldstændig som et muldvarpeskud. `Det var da lige godt satans`? tænkte jeg, hvordan har en muldvarpe fået gravet sig her ind?, jeg fjernede al jorden og lukkede hullet, men næste morgen stod der endnu et smukt skud, på samme sted.

Jeg ringede til skade dyrs afd for at høre, hvad jeg skulle stille op? Manden sagde, at jeg nok ikke skulle regne med at det var en muldvarpe, men derimod en rotte. ADR, Hvad? øvvvv, manden kom ud og helt rigtigt, det var en rotte der havde lavet det skud, øv-øv. Der blev sat både gift og rotte fælder op, kæmpe jern fælder, med haj tænder, der kunne hakke selv en voksen hånd halvt af. Jeg gøs.

Allerede næste morgen lå der en død rotte i fælden. Jeg var ude af mig selv, for shit, det var klamt og det at skulle tage den op med hænderne og fjerne de syle spidse takker, der var halvt boret ind i dens krop, var simpelthen så ulækkert, men jeg gjorde det, da tanken om den skulle blive liggende der i mit køkken, var endnu værre.

De næste par uger, røg der et par stykker i, men det var tydeligt, at de var flere og der var oveni, begyndt at komme en syrelig lugt af rotte tis i køkkenet. Så vi vaskede ALT hele tiden, for man anede ikke om der var rotte spyt, eller tis på bordet, glasene, eller andet. Alt mad blev gemt sikkert væk.

En aften lå jeg ovenpå i sengen med min (eks) mand, da vi hørte et skrig nede fra køkkenet, alt i mig frøs, det var et gennemtrængende skrig af smerte/angst, som et barn, eller en gris?, vi for´ begge op og løb ud til gangen, som var lavet om til en glas balkon, med udsigt nede ned til køkkenet fra 1 sal. Der, midt på gulvet, kunne vi se et KÆMPE dyrs bagkrop, stikke ud fra under køkken skabet. Det betød, dens hoved måtte sidde fast i rotte fælden. Jeg skreg op `HVAD FANDEN ER DET FOR ET DYR`?, for det kunne umuligt være en rotte med den størrelse, det var snarere en mår?

Min mand løb ned af trappen og hentede vores luft gevær i det andet rum, jeg turde ikke kigge ned, men da han trådte ind i køkkenet, var dyret væk og der var sprøjtet blod udover det hele. Jeg troede jeg skulle besvime, ikke nok med, at jeg kæmpede med ikke at brække mig, men tanken om, at dette monster, sikker nu uden hoved, var sluppet løs og gemte sig inde i væggen, var nok til jeg ville flytte, som i NU.

Vi sov ikke meget den nat og de resterende dage, blev der lagt så meget rotte gift ud, at ikke en´ ville undslippe og vi gik alle i støvler indenfor, jeg skulle fusme ikke bides i tåen af den.

Ca 5 dage senere var jeg nedenunder, da jeg hørte 10000 små poter i alle vægge, over alt, var der tegn på dyr der løb rundt. Jeg gik i panik og ringede igen til rotte manden. Han kunne konstatere, at det store dyr, vi havde set i fælden den aften, havde været en gravid rotte og der var nu unger i huset.

Nu var sundheds risikoen for stor og vi måtte flytte til et andet hus, mens alle rotterne langsomt blev udryddet.

Jeg husker hvordan de sad på bordene og oppe til højre ved jakkerne, lige når man kom ind i entreen.

Huset blev totalt tømt og huset blev gjort giftigt. I en periode måtte vi ikke gå der ind, men den dag vi gjorde det, blev vi mødt af en stank af råddent kød, at alt vendte sig i en, over alt fløj der kæmpe-giga store spyfluer rundt og på gulvet, lå der døde rotte unger.

Jeg følte jeg var med i en horror film af værste slags. og vi havde på ingen måde lyst til at flytte tilbage, så vi blev i det nye hus, hvor der trods alt kun´ var mus.:-)

Vanja Carlsen