Mistede lige min appetit.

HJÆLP, jeg er lettere skizofren.

Føler mig lettere skizofren, i går var jeg top glad, bagte kage og tærte, ordnede en masse praktisk i huset og gik tilfreds i seng.

Men i morges var min trold vågnet ( mit sorte jeg), gik ellers en smuk-smuk morgen tur med hunden nede ved stranden, hvor jeg sad i solen og igen måtte nive mig i armen, for ikke at græde over livets skønhed, i alt dens enkelthed, som jeg sad der og hørte bølgernes skvulpen, og de små sten, der med hver bølge blev trillet, frem og tilbage, uden mulighed for at nå i land, mens solen varmede mine kinder.

På disse små stunder, føler jeg en 100% tilfredsstillelse af lykke, dette er ALT jeg behøver her i livet og alligevel gør jeg det stik modsatte.

foto

Men så kom jeg hjem og et tæppe lagde sig henover mit ellers opløftede sind, som om mine skuldere blev 10 kg tungere og mine bevægelser blev sløve og klumpede.

Jeg kiggede rundt på dagens opgaver og blev endnu mere tung, kunne ikke løfte mine arme mere, satte mig og kiggede i avisen fra i forgårs, kors, jeg er deprimeret tænkte jeg til mig selv.

Hvorfor er vores sind så ustabilt?, jeg bor i et smukt hjem, har alt det bedste omkring mig af venner, familie og de skønneste piger? er jeg i virkeligheden bare et utaknemmelig, forkælet kvinde menneske, der aldrig kan stille sig tilfreds med noget? Næhhhh, jeg ved det jo godt og prædiker til andre om netop det her. Livet er en stor rutchebane tur, livet køre op og ned i et væk.

Mine piger kender mig og da de så jeg havde lagt mig på sofaen, kom de ind for at høre hvad der var galt og ville invitere mig ned i byen på cafe og SÅ tudede jeg, for hulen, hvor er jeg ynkelig. Jeg vil jo bare gerne være hende, den friske mor, der her i ferien står op, med en plan for dagen, hvor vi sammen kommer ud i det gode vejr og oplever noget. I stedet ligger jeg der og snøfter.:-( Føler mig simpelthen så latterlig og utilstrækkelig.

I morgen er endnu en dag og min mor har inviteret os på tur, så det skal nok blive godt igen.

Men hvor ville det være rart, hvis man ikke var så ustabil hele tiden. og kors,  jeg prøver virkelig-virkelig hele tiden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mistede lige min appetit.