Politiet nægtede at komme, under indbrud.

Christianias børn/skygge siden.

For ikke lang tid siden, blev der vist en dokumentar om hvordan det havde været, at opvokse på Christiania som barn. I programmet havde de klippet og klisteret, så det blev meget dystert og endte, som de nok havde håbet på, med en chok bølge igennem medierne og folkene der fulgte med.

69046_1496302327505_4646942_n

Jeg har talt med nogle af dem fra programmet, da vi alle kender hinanden og blev opfordret, sammen med nogle andre børn der fra, til at skrive vores vinkel, af, hvordan vi oplevede det, at være barn af staden, til politikken.

Her er min artikel. 🙂

Jeg genkender ikke skyggesiden af fristaden

Knus til alle jer fra min barndom i Christiania, der gjorde den så fantastisk.

9

Jeg er vokset op på Christiania, fra da det hele startede, og bliver simpelthen nødt til at blande mig i den debat, der er løbet helt af sporet, efter at programmet ’Christianias børn – skyggesiden af eventyret’ har været vist.

LÆS MERE Seer efter Christiania-dokumentar: »Græsset er råddent på den anden side«

Vi er mange børn derfra, der sidder og følger forundret med, mens folk udefra kommer med deres meninger, gætterier og domme ud fra det, de har set i tv og læst. Men kender man bare lidt til den verden, ved man også, at der bliver klippet og skåret, til de får det billede og den historie, de ønsker, selvom det intet har med sandheden at gøre.

Nu er min barndom sat under lup, og jeg kan sige, at I bliver slemt skuffet, hvis det er skidt, I regner med at finde.

LÆS OGSÅ Undskyld til Christianias omsorgssvigtede børn

Jeg voksede op midt i det hele, omringet af nogle af de mest nærværende, dynamiske, kærlige og farverige mennesker; alle passede på hinandens børn, og altid var vi med og fik lov at deltage. Jeg følte mig elsket og tryg ’altid’.

Jeg genkender ikke den skyggeside og kender ingen børn fra Christiania, der gør.

Jeg voksede op midt i det hele, omringet af nogle af de mest nærværende, dynamiske, kærlige og farverige mennesker

Alle har noget fra deres barndom, de må bakse med igennem hele livet, og så er det lige meget, om man er hippie, demokrat, sofafamilie, eller hvad I vil kalde dem.

Det er en illusion at tro, at der kun findes lykke i ens barndom eller i ens voksenliv, så selvfølgelig er der også børn fra Staden, der har oplevet noget, de ikke skulle, men ikke mere end i alle andre hjem. Incest, druk og vold findes overalt i hjem med børn, desværre.

LÆS DEBAT Åbenheden omkring Christianias historie er vigtig

Der er ingen grund til, at der nu bliver peget fingre ad og rynket på næsen over vores barndom, for den var skøn og så ufattelig berigende – for der var man med, elsket, aldrig passiv, oplevede, lærte, iagttog mennesker og lærte meget. Mit hjerte er større, fordi jeg fik så meget med derfra.

Hvad er sandheden så? Alle har deres helt egen historie. Dette er min, og jeg ville ikke have ønsket at være vokset op noget andet sted i verden.

LÆS OGSÅ Christianit-far: Pusher Street er forbudt for vores syvårige søn

Vær ikke forarget over det, du ikke ved, men glæd dig over det, du ved.

Knus til alle jer fra min barndom, der gjorde den så fantastisk.

12346343_10205790907351874_4262524945201356375_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Politiet nægtede at komme, under indbrud.