Politiet nægtede at komme, under indbrud.

Jeg har altid været super kreativ. En familie svaghed/styrke, at kunne få noget spændende ud af ingenting og altid være i gang med noget med hænderne.

Jeg er dog hverken blevet maler, eller keramiker, som mange af de andre i familien er, men jeg har altid dekoreret, og kreeret.

På et tidspunkt var der så´ meget i mit lille hus, at vi ikke havde plads til det. så jeg kontaktede min mor, som også altid var i gang med en masse, og sammen med hende og en anden veninde, lavede vi en bod på Christianias jule marked, ( verdens hyggeligste marked), Det ligger i `Den Grå Hal´, midt i staden. og ebber af atmosfære og god stemning.

Det ene julemarked, blev til 7 år, hvor vi stiftende, havde bod med en ny ven, på den måde, var der mere forskelligt i boden og vi kunne hjælpe hinanden med at passe den.

Et af kravende, for at få en bod der ude, var at man tog en natte, eller morgen vagt. Min veninde, der var med det år og jeg, tog en natte vagt. Vi havde endnu ingen børn og det kunne være lidt´ hyggeligt, at prøve at sove i den kæmpe hal alene sammen.

Dagen kom, vi glædede os og havde handlet ind til hygge, med vin og guf.

Inde i hallen, som lignede en gammel tog stations bygning med højt til loftet, var der proppet med boder, der i lange rækker, dannede små veje ned igennem hallen, fyldt med nips og farvede hjemme lavede ting i alle former.

For enden af hallen, var en smal trappe over den store hoved port, op til et lille kontor, hvor man kunne se ned over hele hallen, der skulle vi sove.

Aftenen var hyggelig og vi fik snakket hele verdens situationen igennem, da klokken nærmede sig 24 lagde vi os i vores soveposer, på de to madrasser der lå på gulvet til os og faldt i dyb søvn.

Kl 02 blev vi vækket brat af et kampe rabalder, nogen ruskede hårdt i den store port, lige under kontoret, lidt efter blev der rusket i side porten af hallen og lidt efter i ende porten. Vi hoppede op af soveposerne og kiggede ud af kontor vinduet, hallen lå mørkt hen, lidt efter stoppede larmen. Puha, vi havde fået et kæmpe chok, det lød som om flere havde stået ved hver deres port og hevet i dem.

Vi skulle lige til at vende os om, for at gå til ro igen, da lyden af et stort vindue smadderede nede i hallen. Mit hjerte hoppede et slag over og vi moste vores hoveder op af ruden for at se hvor lyden kom fra. Der var kun et vindue i hallen, og det var helt nede i den anden ende. der var stille igen, vi holdte vejret, turde ikke sige noget, mens vi lyttede intenst. Og der´, helt nede i hjørnet blev en lygte nu tændt. Min veninde reagerede promte, åbnede døren ud fra kontoret og blinkede med de store lamper i hallen, ved at rykke den store kontakt til lyset, op og ned hurtigt, mens hun piftede. På den måde kunne de se/høre, at der var vagter i hallen men ikke om det var mænd, eller kvinder. Men lygten bevægede sig uberørt videre, mens den ligesom søgte, oppe, nede og fra side til side.

Jeg greb fast telefonen ( dengang havde vi ikke mobiler endnu) og ringede til politiet.

`Det er politiet, hvad kan vi hjælpe med`? spurgte en stemme. `Jeg sidder i en bygning, hvor nogle er brudt ind, vi har advaret om, at de ikke er alene, men de er ligeglade og er på vej mod hvor vi gemmer os´hviskede jeg nede fra gulvet af, Jeg var helt følelsesløs af angst. Man ved ikke hvordan man reagere på frygt, før man er i det, og jeg er åbenbart håbløs, for min krop stivnede bare og jeg kunne intet fortage mig. `Vi kommer med det samme, hvad er adressen? spurgte politi manden. `Det er i den Grå hal, på Christiania´, hviskede jeg svagt tilbage. `ah, jamen så kan vi ikke hjælpe jer desværre´, HVAD??? Jeg var lundlam, `hvad er det du siger?, Jamen hvad gør vi så´?, `I må ringe til nogen fra Christiania af´, var svaret.

Jeg fumlede efter bogen der lå på kontor bordet og fandt nummeret på en af de ansvarlige for julemarkedet. Hun lød godt nok sur, da hun tog den `det har bare´ at være vigtigt´, sagde hun,`SKYND JER AT KOM, DER ER NOGLE I BYGNINGEN´, og så´ gik det stærkt, hun fik fat i 3 mænd og 4 min efter stod de nede foran porten. Aldrig har jeg været SÅ bange for at forlade et rum, for vi skulle ned af trappen, ned i hallen for at åbne porten for dem, og vi anede ikke, hvor dem i hallen var nu?, måske stod de lige neden for trappen og ventede på os? Vi spænede ned og flåede porten op, de kom ind og løb rundt imellem boderne for at finde dem.

Der gik ikke lang tid, før de kom slæbene med en narko påvirket ung mand, der havde været på jagt, efter penge i boderne.

For helvede, var det bare ham? jeg fik helt røde kinder over at vi havde været så bange pga den idiot. Min veninde, der ikke er bly for at sige, eller vise sin mening, gav ham en´ på siden af hovedet, mens hun vredt råbte, `det er til dig,  for at gøre os så skide bange´.

De tog ham under armen og bar ham med ud, vi låste porten og krøb ned i vores soveposer igen, puha en nat.

Jeg har kun taget en´ nattevagt i alle de år, jeg har haft bod der og det er den eneste gang der nogensinde har været indbrud derinde. Hvor typisk er det lige?

Men mest rystet var jeg over, at politiet nægtede at rykke ud, når 2 unge kvinder på 19 år, ringede bange og sagde, at nogle er på vej hen til deres gemmested, og var brudt ind i den bygning de sov i, hvad nu hvis det var os de var kommet for?, jeg så både voldtægt, mord og tæsk for mig i de minutter det varede. Men at de, på trods af vi ringede, ikke ville hjælpe, var så stor en skuffelse af det Danske system, og grunden?, Det var Christiania, og de er lovløse og høre ikke under systemet?, øh, vi var gæster og boede i Kbh og bad om hjælp i en måske, livs truende situation. Hvis man ikke kan klare sig selv, er man på skideren i Dk.