Fy for satan….Der er blod og hår i HELE huset.

Indrømmet, mit hjem er pt ikke særlig lækkert,:-(

Der ligger totter af hår i stort set alle kroge og hele gulvet har små blod pletter, så man skulle tro, at jeg havde parteret Lars Løkke i et vredes udbrud, og det er på trods af, at jeg konstant, går og fejer/vasker gulv…… Det er et meget utaknemmeligt arbejde, jeg når lige igennem huset, før jeg kan starte forfra og hvorfor???

Fordi jeg for 1½ år siden var en tur i Paris med mine piger, for at besøge min daværende kæreste, der arbejdede der…En dag vi havde vandret byen tynd og alle var trætte, fik vi øje på en dyre butik og tænkte, ´hey, pigerne har godt af af se lidt på rolige guldfisk´.

Men da vi trådte ind i butikken, sad der kun, hundehvalpe på ræd og række, i små glas bure.

Puha, jeg som ellers er bange for alle dyr og syntes de er lidt klamme og på ingen måde er velkommen i mit hjem, fik en klump i halsen, for iblandt dem alle, sad en lille golden og prøvede at kradse sig ud til os 🙁 Hold da op, den var sød, det var de andre også, men den her var noget ganske særligt. Men min holdning til dyr, forblev dog den samme. Så pigerne stor tudede da vi skulle gå.:-(

Et par dage efter,(dagen før vi skulle hjem) endte vi helt tilfældigt ved samme butik og pigerne stormede ind for at se til den lille golden. Nu sad den alene og jeg spurgte om det var muligt for pigerne, at holde den, det var det, og SÅ var løbet kørt, vi var alle solgte til stanglakrids, men jeg var så ekstremt bange for hunde, da jeg er blevet bidt som barn og opvokset med vilde hunde på Christiania, så jeg måtte gå ud igen.

Min eks kæreste, som var med, rystede på hovedet og sagde, han var frisk på en hund, og sammen med pigerne kunne de ha en sammen, så kunne jeg på side linjen se, at den slet ikke var så farlig og komme af med min angst. Super smart, tænkte jeg.

Pigerne og jeg gik over på en fortovs cafe, mens min eks gik en tur, væk fra de tudende piger, da han kom tilbage, lynede han sin jakke ned, og ud poppede det lille hoved af smukke Jessie, som vi nu kalder hende.

Og ganske rigtigt, min angst for hunde er pist væk, og det på trods af, jeg led af angstens sved, bare man talte om dem og gik aldrig alene i skove, på strand osv, hvor der kunne komme en løs hund.

Men med Jessie, har hun lært mig deres sprog og jeg elskerrrr hunde nu, nyder hendes personlighed og det sammenhold hun har givet til os i familien og alle dem jeg har lært at kende pga hende.

MEN-men-men….med hende i huset, betyder det også, at der 2 gange om året er hår og blod over alt, for hun skifter hår pagt og er i løbetid, og så er hun altså ikke helt så fantastisk mere, ( stakkels Jessie), men om 10 dage, burde mit hjem være tilbage til normal, indtil da, står vaskespand og kost fremme.:-)