Landet i et fremmet land. Hvad nu?

Der stod vi så, min mor, lillebror og jeg, i et fremmed land, uden nogen A eller B plan. Vi var der bare og tog en dag af gangen.

I starten boede vi i telt her og der, men fik så en rigtig seng at sove i, hos en skøn kvinde, der hed `Julia´, en min mor kendte til, via en ven i Dk.

Hun havde hjerterum til os, hvilket var luksus. Jeg husker hun havde et rosa-pink silke tæppe, som jeg fik lov at sove med som dyne. Følte mig som en anden prinsesse.

Hendes datter, som var på alder med min bror, spillede violin og saxofon, så der var altid lyd i det lille hjem, som lå i en lille-bitte by, på toppen af en bakke-høj, ikke langt fra havet, med den barske natur rundt om.

Senere boede vi til leje hos andre, alle sammen, nogle min mor blev nære venner med senere. Sådan var min mor, alle blev fascinerende af hendes flammende sind og farverige personlighed, at det var en fest for dem, at lære hende at kende.

Da der var gået 1½ måned, spurgte min mor mig en dag, om jeg ikke gerne ville lære lidt Engelsk nu vi var der? ( planen var, at vi skulle være der i 3 måneder), Jo, det ville jeg egentlig gerne, da jeg var rigtig dårlig til det. Kunne sige, `my name is Vanja, i am 30 years old (kunne ikke sige 13) and blue coop, ( blå kop)´, ja-ja, jeg ved det…helt umuligt. Så jeg takkede ja, til at komme på en Engelsk skole de sidste 1½ måned af vores ophold.

Jeg husker den første dag, fuck jeg var nervøs, her kom jeg fra en lille friskole og var nu på vej ind i en kæmpe grå bygning, med 1000 af børn, der talte et sprog jeg ikke kendte. Min bror og mor tog med. Da vi kom, blev vi mødt af The headmaster, mr Bennet, en ældre herre med slips. `hello, you must be vanja?, wellcome to our school´, Han gav os hånden og bad så mine mor og bror om at gå, da det var ham der skulle vise mig til mit nye klasseværelse.

Døren gik op og vi trådte ind foran alle de uniformklædte elever, i et tæt pakket lokale, alle løftede hovederne og så nysgerrigt på mig. Der stod jeg så med hænderne foldet foran mig, mens jeg så ned i gulvet. The headmaster, introducerede mig, jeg forstod kun lidt af det, mit navn og at jeg ikke talte Engelsk.

 

Mens jeg så ned af mig selv, på min nye skole uniform, der var lovpligtig der, på mit blå/grå stribede slips og mine beskidte hvide sko, opdagede jeg, at de ingen snørebånd havde fået i, da min mor ikke havde råd til dem også. Jeg mærkede en let rødmen i kinderne.

`Vanja, you´ll sit next to Isha, who will take care of you´, sagde han og viste mig til min plads, ved siden af en stor lyshåret pige.

Ligeså snart han var gået, kom alle hen og ville sige en masse, men jeg fattede hat og kunne høre, hvordan alle snakkede om mig på kryds og tværs. Jeg var den første udenlandske pige de nogenside havde haft, samt den eneste rigtig lyshåret, så det var spændende for dem.

Jeg fandt senere ud af, at det var et smart træk fra lederens side, at sætte mig med Isha, for på denne skole, var man enten med de populære, eller en af dem der fik tæsk og Isha var top leder af den mest populære gruppe og hun gik heldigvis meget op i at være min værge.:-)

Mange piger haddet mig og kaldte mig alt muligt grimt, når de passerede mig på gangene, noget jeg slet ikke kunne forstå, for de kendte mig jo ikke? i min verden behandlede man alle pænt, så lod mig ikke gå på af det.

Drengene og lærerene elskede mig til gengæld.:-) Jeg var den eneste der fik lov at få et personlig forhold til mange af lærerene, jeg havde jo ikke lært at man skulle vise respekt og underdaninghed overfor dem? Man tiltalte dem med Miss and Sir kun. Når en lærer trådte ind i klasse lokalet, blev der BOM stille. Sådan er det ikke i Dk kan man vist rolig sige. Så jeg talte med dem, som jeg ville ha gjort med enhver anden og det syntes de åbenbart var rart, for de var virkelig så søde ved mig.

( i midten af billedet på 1st række, ses Mr.Bennet og min ynglings lærer i 2´nd række, anden fra højre side i grå trøje, han var min woodwork lærer)

Og drengene ville gerne være kærester med den nye´ pige, så jeg fik dagligt breve og anmodninger via andre. Der gik lang tid, før jeg forstod hvad de ville, for de sagde bare ´will you go out with me`? og det troede jeg betød, om vi skulle gå en tur ud et sted? og det havde jeg egentlig ikke lyst til, når jeg nu ikke kunne tale sproget.

Men da jeg fandt ud af hvad det betød, sagde jeg på et tidspunkt ja, til en af skolens meget populære drenge, han hed Adrian og lignede en film stjerne med sit lyse hår og mørke øjenbryn. Ligeså snart jeg havde sagt ja, var han som klister, han var hvor jeg var 24/7 og havde altid en stol spærret til mig i klassen, men vi talte ikke sammen og havde endnu ikke holdt hånd 🙂 så jeg blev hurtigt klaustrofobisk og slog op, via en af mine nye veninder, som videre gav ham beskeden.

Han kom over til mig ved jakkerne, hvor jeg stod med en flok af vennerne, `why did you break up with me?`spurgte han og så helt ulykkelig ud. Jeg fik straks ondt i maven og kiggede desperat efter min veninde, som fungerede som min tolk, men hun var ingen steder at se, så jeg måtte bruge de få ord jeg kunne på Engelsk. `because i dont love you´, fik jeg på Dansk-Engelsk frem stammet. og skyndte mig væk, flov og ked over, jeg havde såret ham.

Samme måned gik han ud af skolen og over på en anden.

På det tidspunk boede vi hos et skønt par i en anden lille by, som var gammeldags skilte maler. En aften jeg var hjemme, bankede det på døren og udenfor i mørket stod Adrian og hans ven, vennen som jeg kendte fra skolen, trådte frem og sagde, “ Adrian really want to come back to the school, but is it ok with you?, Jeg undrede mig over spørgsmålet, for jeg havde jo ikke bedt ham om at gå ud? igen kunne jeg ikke sige det jeg ville, men fik blot frem stammet et, `it´s ok with me´ og lukkede døren.

( Et desværre meget beskadiget billed, af min bor og jeg foran vores 2vc, da vi ankom til St.just ved Lands end)

Det ikke at ha et sprog er virkelig begrænsende, så jeg gik dag og nat og øvede mig, ved at tale højt for mig selv, have lange samtaler, hvor jeg spillede mange forskellige personer, der var i dialog med hinanden. Hello, how are you? i´m fine thanks, were are you going today dear? just out to get some food, osv osv, men det hjalp og allerede efter 3 måneder var jeg Engelsk talende.:-)

Det gik så godt i skolen, at vi besluttede os for at blive til vi ikke gad mere. Det blev så til 4½ år 🙂 Min lillebror gik på en anden skole, da man derover er delt op fra 1-4 og fra 5-9 klasse. Så vi kom aldrig til at dele frikvarter, noget der ærgrede mig.

Over N´out.

 

Vanja Carlsen