En alien kom ud af mig.

Min første graviditet, hmmmm, hvor skal jeg starte?.

Da jeg var 24 år, boede jeg med min daværende kæreste i en stor lejlighed på Blågårdsgade. Min lillebror boede på det tidspunkt med os, da vores mor vandrede rundt nede i Italiens vilde bjerg landskab.

Jeg var i gang med en kæmpe sminke opgave for Lars Von Trier, som havde lavet en levende udstilling, med 54 skuespillere, ´Verdens uret´ hed det. :-), som jeg var sminkør på. Midt i det hele blev jeg gravid, det var en stor dag og jeg var både angst og meget glad, alle skuespillerne, lavede straks, hele bag-sættet røg frit og da min mor ringede hjem fra Italien, fik jeg overbragt den glade nyhed til hende.

Desværre gik der kun 3 uger, før jeg aborterede, jeg var lige gået i seng, da blodet pludseligt begyndte at vælte ud af mig. Det var en rædselsfuld nat og jeg var drøn ulykkelig.

Det blev ikke bedre af, at min mor jo var langt væk og løbende, sendte glade lykke kort til os, om hvor fantastisk det hele var og hun havde sunget sin glæde udover havet over til mig.

Men nu vidste vi, at et barn, det SKULLE vi ha, dog ikke i Kbh, så vi solgte lejligheden og rykkede til Helsingør.

Den dag vi slæbte møblerne ind i vores nye hjem, tog jeg en graviditets test, noget jeg gjorde pr instinkt ret tit, i håb om der var gevinst. Denne dag, var det lidt tåbeligt at tage den, da der var 1½ uge til min periode, men vi skulle til en fest om aftenen og VAR jeg nu gravid, skulle jeg jo ikke drikke 🙂 tog testen og lagde den på det tomme køkkenbord. Mens vi bar flere ting ind, kiggede jeg på den løbene, men selvfølgelig var den negativ, never mind, vi prøver bare videre, tænkte jeg.

Da alt var rykket ind og vi skulle til at afsted, kiggede jeg lige på den en sidste gang, men hvad i hulen?, var det ikke en svag-svag streg jeg der kunne tyde?, jeg stak hele hovedet ned til den, jo, det var det sgu, arg…, hoppede op og råbte af glæde. Sikke en god dag <3

Men også starten på en angst, angsten for at miste igen, turde næsten ikke glæde mig, og kiggede konstant i mine trusser, efter blod, hver gang jeg var på wc. Det var ret stressende faktisk, og måske derfor jeg fik så mange problemer under vejs, jeg fik plukveer ret tidligt inde i graviditeten og forhøjet kolesterolindhold i blod, så måtte jævnligt til hospitalet og drikke en drink, der skulle slå det lidt ned.  hun ville ikke sætte sig fast med hovedet op til fødslen, så de sagde, at når vandet gik, var det vigtigt, at jeg ringede efter en ambulance, lagde mig ned og IKKE gik rundt.

Det skete så kl 05 om morgen, den 4 marts, jeg lå i min seng og kunne mærke der løb noget ned af mit ben, stille listede jeg mig ud af sengen, ned af hønse trappen, ( alt det jeg ikke måtte), børstede tænder, redte hår og lagde lidt mascara, for jeg skulle dusme ikke ligne en der lige var vågnet, når jeg skulle føde :-/, da jeg var klar, kaldte jeg op til min kæreste, der sovende intet anede, ambulancen kom og vi var på vej hen for at blive forældre. 🙂

Planen var, at det kun var mig og min kæreste der skulle være der, men som jeg lå der i vandet (de havde lavet et kæmpe badekar til mig, da jeg ønskede at føde i vand) og jeg syntes det hele var såååå fantastisk, ( lige på nær, når jeg havde veer), kiggede jeg på min kæreste og bad ham om, hurtigt at få fat i min mor, så hun kunne være en del af denne store begivenhed.

Min mor kom 1½ time efter fra Kbh, smilene og med kolde kinder, hun havde fået et lift af en fremmed ude foran toget, som havde kørt hende lige til døren.

Jeg personligt syntes det hele var et mirakel og alt det der skete, spændende, også smerterne, for hvad var det? og sikke ur-styrke man har i sig som kvinde, når fødslen først er i gang.

Pludselig følte jeg en ekstrem trang til at skide, blev næsten helt flov, men jordmoderen forklarede at det var presse veerene, og jeg bare skulle presse, men den fik hun mig ikke til at hoppe på, jeg ved sgu godt hvornår jeg skal skide, så jeg baksede mig op at det store vandkar, og våd dryppende gik jeg ud på toilettet, der sad jeg så og pressede. støn-prust, til jeg måtte erkende, at hun havde ret.

Jeg gik tilbage, men magtede ikke gå i vandet igen, så jeg blev lagt på sengen, der startede fødslen for alvor, hold da op, der var tryk på, mine øjne var ved at poppe ud, af at presse så voldsomt.

Min mor stod og holdte mit ene ben og min kæreste det andet, så jeg kunne presse bedst muligt, men jeg må sige, jeg tager hatten af for dem begge, jeg pustede min dårlige ånde lige op i hovedet på dem, mens min mascara nu var et eller andet sted oppe i panden på mig 🙂 men hele tiden, fortalte de mig, hvor smuk og god jeg var til det hele. Men det følte jeg nu ikke, for de blev VED at sige, jeg skulle presse lidt´ mere, ja-hallo, så sprækker jeg da fra hoved til røv?.

Men barnet var ved at blive stresset, så de fik nogle læger ind og sagde, `kommer barnet ikke ud nu, må vi tag den med sugekop´, SÅ kan du lige tro mor her kunne presse, om hele min krop så flækkede i 2, skulle min datter ikke suges NOGEN som helst steder.

På et tidspunkt siger jordmoderen, så, nu er hovedet ude, vil du mærke?, Ja, SELVFØLGELIG. Jeg tog min hånd ned mellem mine ben og fik et kæmpe chok, for der var noget meget stort og blødt imellem dem, puha, blev faktisk lidt forskrækket, men igen SÅ spændt på hvad og hvem det var. `må jeg få et spejl ind så jeg kan se det´ spurgte jeg, ´selvfølgelig´, og ind kom de med et gulv til loft spejl, som blev kørt ind og stå, nede ved mine ben. og der, lige der, var hovedet af min datter, wauw, `så, nu skal du presse Vanja, så vi kan få hende ud´, sagde de, ´nej-nej, jeg SKAL ha et billede først´, svarede jeg stædigt, min kæreste kiggede på mig helt forvirret, `øh, nu´?, ja, nu, Han blev helt febrilsk og fumlede rundt i tasken, for at finde kameraet, og da han fandt det, var han meget tæt på, at besvime, for i samme sekund han ville tag det, drejede vores datter hoved mod ham og åbnede øjnene. Det er et syn han ofte fortæller om, han var helt sikker, på at hun var en alien.

Min mor så på hende og udbrød, gud, hun ligner jo en Mongol, jordmoder så straks op på hende, `det kan man da ikke sige´? Tydeligt dybt rystet over hendes ord, men nu kender jeg min kære mor og ved, hun mente en fra Mongoliet 🙂 Hvilket hun faktisk havde ret i, at hun gjorde.

Det blev til 3 dage på Helsingør hospital, 3 skønne dage, hvor familie og venner kom og over kyssede vores nye, lille datter. Min far kom før alle andre, faktisk, mens jeg lå og sov med hende på stuen, (som jeg delte med 4 andre). Pludseligt kunne jeg høre en høj mande stemme kalde ude fra gangen kl 07 om morgenen, ´HVOR ER MIT BARNEBARN´?, Jeg skyndte mig ud til ham, inden han fik vækket alle de andre. Der gik han, en stolt morfar, med en gammel porcelæns tisse potte, han havde plantet en blomst i. 🙂

Vores datter er nu 17 år og en smuk, ung kvinde, på vej ud i den store verden. Udover hende har jeg 2 ligeså smukke piger, alle med hver deres historie og alle elsket lige højt. <3