Vaskede mig i tis.

I går kunne man se en udsendelse på DR1 om rumrejser.

Værterne fortalte at man ude i rummet, drikker sit eget tis. Jeps, du læste rigtigt og ja, det lyder mega klamt. Men da man ikke har uendelige vandforsyninger derude, har man opfundet et filter, der fjerne alle urenheder fra tissen, så man derved kan drikke det rent som vand. Værterne demonstrerede det, ved at hælde deres eget tis i en af disse filtre og drikke det på live tv, alt imens jeg og en masse andre der hjemme i stuerne, sad og fik brækfornemmelser. Men så igen, kan da godt se det er smart når man flyver rundt derude i rummet og er ved at dø af tørst, at det er en god og nyttig opfindelse.

Jeg må flovt herved tilstå, at jeg selv hoppede på en tis trend, engang jeg var ca 16-17 år.

Jeg havde en aften overhørt min mor, fortælle en veninde i vores hus i England ( hvor vi boede dengang), at hun havde besøgt en ældre dame med den smukkeste, glatte hud, uden en rynke, trods hun var ret gammel. Min mor havde spurgt hende, hvordan hun dog havde holdt sin hud SÅ ung og spændstig, hvortil damen havde svaret. `hemmeligheden er, at jeg hver morgen igennem de sidste 20 år, altid vasker mit ansigt i mit eget tis´. Mere hørte jeg ikke. Adr..Men alligevel? Hvad hvis det VAR hemmeligheden bag evigt, smuk hud? Var det så ikke værd at overveje at prøve selv?

Jeg gik i nogle dage og tænkte over det og besluttede mig så i al hemmelighed for, ( for guds nåde om jeg ville ha, at nogle vidste om det) at prøve det af. Jeg fandt et plastik bæger frem, som jeg gemte oppe på badeværelset og hev det frem den dag jeg skulle ha et bad. Tissede i bægeret og tog det med mig ind i brusebadet, hvor jeg nervøst og fuld af skam, puttede min hånd ned i det varme tis og duppede det på mit ansigt. Jeg lyver vist ikke, hvis jeg siger, at det ikke var MEGA grænseoverskridende og en følelse af skam væltede indover mig, følte mig flov og ulækker. Men så tænkte jeg også, TÆNK hvis jeg holder ved og ender som den gamle dame med den smukke hud, ville skammen så ikke blive til stolthed? Det overbevidste jeg mig selv om, og fortsatte med at vaske mig i tis et par gange mere og så var det så slut med det, da man som ung altid skal videre og glemmer det man nu havde sat som mål.

I dag rør det mig ikke at jeg prøvede det, jeg kan nævne så meget andet i mit liv, der er meget mere grænseoverskridende end det, så lidt tis, det er jo som det vand astronauterne drikker, ikke? 🙂 Måske jeg ville have været rynkefri i dag, hvis jeg havde fortsat,? det finder jeg aldrig ud af og nu er de her altså. og der klæder en at ha liv liv i ansigtet, eller tegn på at man har levet et liv.