Jeg er totalt tabt for ord. WAUW.

Hvis du har læst min bog fra i forgårs, ved du, at det ikke er den fedeste tid for mig lige pt. Min stolthed og værdighed er røget sig en tur, men så skinner solen pludseligt, fra den sorteste himmel, som den aldrig har gjort det før.<3 og hvorfra skinner den? Fra mine pigers veninder. Jeg er simpelthen tabt for ord og føler en varme, der kan få selv den hårdeste sten, til at smelte.

En time efter jeg havde skrevet den sidste blog om at pengene nu igen var brugt op, kom min ældstes datter ned og sagde, at hendes veninde, som lige havde været hos os weekenden over, havde overført mad penge til os, med ordene om, at det var fordi vi tog imod hende som vi gjorde. Jeg blev fuldstændig paf, og græd af ren rørelse, en blanding af glæde, men også flovhed over, at jeg pludselig, var den der tog imod, hvor det plejer at være mig der giver ( det har jeg det bedst med).

Jeg skulle lige sunde mig, inden jeg kunne gå med hunden, men da jeg åbnede døren, stod der en pose, fyldt´ med mad, shampoo og wc papir, jeg stod som lammet, hvem var nu det fra? Nede i posen lå der en lille sød seddel, fra min ældstes datters `anden´ veninde, der stod, at det var hendes måde at sige tak, for at vi altid havde tid til at lytte, når hun havde brug for det. Troede ikke jeg kunne græde mere, men måtte gå ind og lukke døren igen, nu totalt i gråd 🙂 ( Bare kald mig tude Marie).

Så skulle man tro historien stoppede her, men nob, min yngste kommer så hjem fra skole i går og fortæller, at hun har fået lækker frokost af en af drengene i klassen, fordi han også havde hørt om vores situation og i dag havde han af egne penge, sørget for burger til hende og en stor pose slik til os alle, til i aften, og af hans EGNE penge. Min yngstes venindes forældre og veninden selv, havde pakket en pose med mad, frugt og nødder til os. som hun fik i klassen i dag også.

TÆNK engang, at 4 børn der kender os, har set vores nød og SELV taget initiativ og doneret af egen lomme til os? Hvis det´ ikke er noget af det mest rørende, lærerig og inspirerende man længe har set, så ved jeg ikke hvad er?.

Mens jeg lige sad og skrev dette, bankede det på døren og ude foran, stod en mor til en af dem i klassen. Hun havde 2 poser med mad med til os. Brød atter sammen ( nu har jeg altså snart fyldt et helt badekar ), Bød hende ind på kaffe og hun takkede mig på Amerikansk ( hun er nemlig derfra) :-), for at jeg som den eneste, havde taget vel imod hende, da hendes familie kom her til, uden at kende nogen.

Udover det, har fremmede folk skrevet de sødeste mails, en har sendt en pakke, som kommer mandag, en andet noget andet og et lille beløb kommet ind fra en ven.

Jeg føler SÅ meget kærlighed lige nu og tænk, at man brokker sig så meget over umulige unge i en strid strøm, over alt på medierne, men det her viser, om noget, hvem der i den grad har hjertet med, og med det kommer man langt her i livet. <3

Tak, er slet ikke nok her, men hatten af for jer skønne, dejlige, og helt-helt fantastiske unger.

Vanja Carlsen