Kontant hjælpen ødelægger mig.

Her sidder man så, tårene løber ned af min kind i en strid strøm, puha, hvor jeg dog føler mig ussel og værdigløs og hvorfor? Fordi jeg igen sidder med knap 600 kr på kontoen, som skal række til 2 uger endnu, det er ca 10 kr til os hver, pr døgn.

Har lige haft fat i alle pigerne og forklaret dem situationens alvor, kors det er hårdt. De er så seje og stærke og gav mig et kram og sagde at vi nok skulle klare den, de har hver især lidt penge, som de alle ville bidrage med, til wc papir, og mad. Men sådan skal det jo for helvede ikke være, det er MIG der skal kunne forsørge mine børn, ikke omvendt.

Vi har været fattige i alt for lang tid, jeg er drænet, helt og aldeles, ingen ser det og ingen bemærker det, for jeg er mester i facade, og kommer der gæster, bruger jeg gerne mine sidste æg og mel, til en kage. For mig er det vigtigt at kunne give, at gøre sit bedste, men min overskuds tank er tom og ligeledes mine ressourcer.

Og hvad gør man så? så lukker man af og går i hi, jeg kan lige magte, at sidde her og skrive til jer, men jeg vil ikke se nogen, har ikke råd til tage ud og besøge nogen og må bede mine piger om, ikke at tilbyde mad til deres venner fra klassen, kan det blive mere ynkeligt og pinligt? ork ja, man kan jo ha lånt 5000 af en, ( hvilket jeg nemlig har) pga min datters konfirmation i sidste måned, hvilket kommunen, som ser med i mine bank oplysninger har set, så for dem, er det en ekstra indkomst jeg ikke har indberettet? så de har nu sendt en mail om, at det bliver jeg trukket i næste uge??? Hvilket vil sige, at mine tre piger og jeg har knap 1000 kr at leve for til en måned? WAUW, elsker min, alt andet, end menneskelige, humane regering og gode system.

MEN, nu har jeg skrevet tilbage til dem og holder de fast, må jeg ty til den eneste løsning jeg kan se, nemlig at slå et telt op ved deres kontor og så sidde og tigge for mad med pigerne om dagen. Jeg er kronisk ryg skadet, så håber en vil hjælpe mig, med en madras så jeg kan hvile, men det er løsningen. Lyder banalt og det er det måske også? MEN HVAD FANDEN SKAL MAN ELLERS GØRE???, Når ens system er så råddent, at de fattige, får fjernet det sidste lille de nu end har. Det er IKKE ok og jeg hader, vitterlig hader, alt det dem i folketinget står for, jeg væmmes og fatter hat af, at de kan blive ved? Hvor er folkets stemme, hvor er logikken, og hvor fanden er menneskeligheden?

Jeg bliver trukket max hele vejen rundt pga den gæld min eks mand satte mig i, og han er ligeglad, så vi har  vel en ca 5-6000 at leve for, når regningerne er betalte, jeg får kun bidrags/fader penge for 2 af pigerne, da den ældste er blevet 18, men hun kan ikke få noget, da hun `kun´ forlæser ( som hun skal for at kunne gå videre) på VUC indtil august, hvor de starter 9 og 10 klasserne rigtig op.

Nu er vi så i nul igen, hvilket vi er hver måned, når de første to uger er gået, problemet er, at så lever vi af det, vi nu har i huset og ALT bliver tømt, ris, pasta, linser, gryn, mel, shampoo, hygiejne ting til os alle, vaske pulver, krydderier, alt der kan bruges ryger, så når den 1´ste kommer, skal alt fyldes op igen og så er halvdelen næsten allerede væk, inden måneden overhoved er startet. og dertil kunne det være fantastisk at få sko og sokker uden huller, eller bukser og jakker uden revner, alt er ved at gå fra hinanden og alt bliver brugt til det ikke kan mere. Men ryger noget i huset, el pære, ovn, computer, el kedel, mobil osv, så er det bare sur røv, det er en luksus vi kan glemme at fornye.

Jeg er træt af at høre mig selv sige, `det kan vi ikke, og det har vi ikke råd til´ er træt af, at føle, at alle lever et liv og vi blot overlever, eller i hvert fald prøver på det.

Det er uværdigt og jeg er ved at brække mig over min situation, som langsomt æder mig op inde fra. Jeg er konstant træt og bruger mine få kræfter på, at være en god mor.

Mine piger har lært meget af det her, men det burde ikke være så ekstremt. Kunne man ønske sig noget, var det at give systemet, EN STOR fuck finger, og forsørge mig selv, men´, det kan jeg af gode grunde ikke, pga min fandens ryg, som piner mig 24/7 og trods 2 store operationer og at de har fjernet en masse og erstattet med nyt, så er jeg i konstante smerter og gjort uarbejdsdygtig af alle læger og hospitaler, så et arb er udelukket, da jeg skal vogte hver en bevægelse og ligge meget ned. (Jeg prøver `stadigvæk´ på 3 år, at få en førtid pension)

Jeg vil ikke finde mig i, at Danmark behandler de svageste som de gør i dag, jeg er så indædt vred og hvis karma findes, hvilket jeg tror, så lad det for helvede da snart bide de ego centrede, usympatiske folk i røven, der leder vores land. Dertil er den ISÆR rettet mod hr Lars Løkke, gud hvor skulle du skamme dig.

Dette var et indblik i en af mange, RIGTIG mange familier, i Danmarks hverdag, som lever et liv på kontanthjælp, som jo ikke er så slem ifølge regeringen. Jeg vælger ydmyg at blotte mig, for at råbe op om, hvordan vi har det rundt om i det lille land.

Men nu ved i hvor i kan finde mig til den første i næste måned.:-) Kig efter teltet med det store skilt.

 

Vanja Carlsen