Mig og mine pige på tv i aften.

Dagen efter tv programmet.

Hmmmm, så kom man på tv, noget vi havde set frem til i næsten et år 🙂 Spændte på hvad de havde klippet fra og hvad der var sket de dage, vi ikke selv var med i huset.:-)

Det blev et rørende gensyn med en fantastisk uge, hvor alt stod på hoved her hjemme, men på den fede måde, stemningen var fuldstændig fantastisk og alle var i hopla, noget jeg syntes man kunne mærke/se i programmet i går. Det varmede mit lille hjerte.<3

Efter programmet var blevet vist i prime-time, begyndte de første smsér at bibbe ind og indenfor 5 min havde jeg fået de første 4 invitationer fra fremmede, jeg gik en aftentur med min ældste datter, og en af naboerne fra programmet, samt vores hund, vi små grinede over min mobil, der pludselig lavede bib lyde, non-stop.

11897175_10205157929813515_1223468581_n

Da vi kom hjem kl lidt i 22 fra gåturen, stod mine to andre kære naboer og bankede på, så vi kom sent i seng, lad mig sige det sådan 🙂

Jeg har været i medierne før og ved det udløser en masse venne anmodninger på face, mails og smser, men jeg er god til at sige tak og farvel, høfligt, uden at det bliver til mere, da jeg ikke er interesseret. Men i går var lige en tak mere ekstrem end jeg har prøvet før, ikke på den dårlige måde, herre gud, det er jo bare uskyldige henvendelser fra enlige mænd og da jeg selv lever efter mottoet, `man skal altid turde spørge, for TÆNK hvis man fik et ja´. Så kan jeg dårligt brokke mig over, at andre tør spørge, tværdigmod er det så fint de tør, bare de respektere et nej. Det var der en enkelt der ikke gjorde, så jeg måtte sætte den på lydløs til sidst.

Udover det var det dog kun´ søde, dejlige og rare beskeder, folk i alle aldre, kvinder og mænd, der bare ville rose mig for, at være mig og DET er da fantastisk at få ros for.

Min blok røg også i loftet med besøgende, hvilket jo er super dejligt og en bolig halløj ting, ringede om de måtte lave noget til et bolig blad fra mit hjem og i morges stod der så en stor plante, urtepotte og en pose med muld, samt en seddel fra en herre, der ville give den til gården. Lokal avisen var der fluks og tog billeder, som kommer i imorgen.

I byen blev jeg stoppet af alle mulige, deres fælles respons var, at de var blevet meget rørte.:-) og kasse damen roste mig også. Hold da op, føler det som en stor kærlig omfavnelse fra hele byen til mig, det er helt overvældende og varmer helt ind i sjælen.

13180850_10206812414528915_492261753_n

Dette program var en KÆMPE gave og viste mig igen, hvorfor det er så vigtigt man tør række ud, tør lærer sine naboer at kende, hjælpe hinanden og åbne sin dør og gøre noget ved den ensomhed vi alle sidder med bag gardinerne. Her lærte jeg, at mine venner var lige´ ved siden af og overfor.:-) Tænk, hvis DIN ven også bor i dit nær område? Der er kun en måde at finde ud af det på, ved at åbne op.

Jeg gjorde det den første jul vi boede her i byen, ved at gå rundt til de nærmeste huse og invitere på gløgg, æbleskiver og jule guf dagen efter kl 14 i mit hjem Det åbnede op for at vi kom hinanden ved, alle troppede op, så spisestue, køkken og trappe opgang var fyldt med naboer i alle størrelser, som hilste og hyggede sammen i et par timer, men nok til at vi derefter stoppede op, og fik en sludder, i stedet for at gå forbi hinanden som fremmede på gaden.

Nu er det sommer, så hvad med at lave en vej fest? Bare en ide til alle jer derude. Kys til alle naboer.

Vanja Carlsen

4 kommentarer

  • Ulrike

    Hej Vanja – Da jeg voksede op som barn i 70’erne/80’erne i Sct. Annagade, blev der holdt vejfester lige bag dit hus, på fodboldbanen (der hvor der nu er børnehave), arrangeret af folk i gaden. Vist nok under navnet B83 (navnet på området i kommunen.) Det var skægt som barn at være med, fest, farver og glade mennesker :).

    Jeg besøgte også dit fars hus – et helt vidunderligt fantasifuldt hus for et åbent barnesind. Skønt at gense alle de fine og finurlige steder og gemmer. Sjovt som nogle barndomsminder bare indprenter sig – det gjorde din fars hus – så tak for gensynet. Mange hilsener Ulrike

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Ulrike. Ej hvor sjovt.:-) Min fars hus var altid fyld med spændende mennesker og efter udsendelsen stopper en masse mig på gaden, fordi de så huset de kom meget i som unge og som barn.:-) Sjovt og dejligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg var også en af dem, der så dig på DR i går. Eller faktisk i dag – jeg optog det, og så det i dag. To gange. Da min mand kom hjem, blev han tvunget til også at se det;) Jeg har et eller andet med huse, særligt gamle huse. Jeg elsker at trille rundt med barnevognen og kigge på huse. Er der et lille loftsvindue, et tårn eller anden detalje kan jeg bruge timer på at forestille mig, hvordan det mon ser ud indefra, hvad det har oplevet, hvilke liv det har huset. Skørt, men det er billigere end at shoppe;) Jeg har dog aldrig set noget så finurligt og vidunderligt som dit hjem! Jeg har spolet frem og tilbage, pauset og sagt “Wauw!” i en uendelighed. Jeg ved ikke helt, hvad det er, jeg vil sige, andet end ‘Hold nu op, et fantastisk hjem du har!!!’ Tænk at være barn der! Ja, eller voksen for den sags skyld;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Elisabeth.
      Tak for din søde besked, jeg ELSKER selv smukke boliger, hvor man kan se der bliver levet og har siden jeg var lille, elsket at omforme folks hjem 🙂 Dette hus slår dog de fleste, min far var en dygtig håndværker og opfinder og har nusset om en masse små ting over alt, så man kan blive ved med at lade øjet vandre i alle rum.:-), Så rosen er til ham mest 🙂 Det var et spændende hjem at være barn i, også fordi her aldrig har været internet, tv, eller radio, her var man aktiv og alt legetøj hjemme lavet, også julegaverne mm.:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mig og mine pige på tv i aften.