Belær mig ikke om min børneopdragelse.

Gud fader i havet, hvorfor er det, at jeg igen og igen høre sætningen fra folk omkring mig. `pas nu på, ikke at blive for gode venner med dine piger´, eller, `det er ikke sundt at være veninder med sine børn´??? Hvorfor er det, at det er så forfærdeligt at være tætte med sine børn?, Jeg syntes det er bekymrende, at andre har så travlt med hvordan mit forhold til mine piger er?. Især fordi det er rigtig godt,  vi er´ meget tætte,  kan tale om ALT, deler det meste med hinanden og har stor omsorg for hinanden, men er det usundt? og hvis ja, så forklar mig, hvorfor?

Jeg tror mange føler, at hvis man har et veninde ligende forhold til sin datter, så kan man ikke være en god rolle model og sætte fornuftige grænser. Men det er helt-helt forkert, for jeg kan sagtens fungere som mor, ha regler, sætte grænser og være sur og skrap, men samtidig være der, når de har brug for en god, dyb snak, eller et godt grin. De er trygge ved mig og ved at her, kan de åbne sig og være 100% ærlige, uden de bliver dømt, eller bliver rynket på næsen af.

Vi har altid været tætte og jeg har hørt på folks bekymringer forever og det pisser mig af, for de selv samme mennesker, er ofte dem, der har et dårligt forhold til deres egne børn, måske også derfor jeg bære over med dem og tænker det måske i bund og grund handler om jalousi?

Da mine piger var små, sov de hos mig. Jeg er selv opvokset op i skurvogn, hvor man sov op af hinanden, så er vant til det, men når mine piger og jeg lå i samme værelse, fik jeg igen en masse gode råd om, at jeg skulle passe på, for uhhh, det var jo ikke sundt??? I Afrika, I det gamle Grønland, i alle stammer, osv sov de alle sammen og gerne i samme seng, det fungerede da meget fint?

Jeg er helt omvendt, jeg syntes det er SÅ vigtigt at kunne gå i børnehøjde og tale MED sit barn og ikke TIL sit barn og fatter hat af, at man som nybagt forældre, kan fjerne det lille nyfødte barn væk fra sig og lade det sove i en tremme seng, i et andet værelse, det er mod al natur lov, bare se på dyrene.

Men bundlinjen er vel, at vi alle er vidt forskellige og har forskellige behov, man kan ikke belære nogen om noget, når det kommer til børne opdragelse,  jeg har opdraget mine børn, efter min måde at være på og efter deres personligheder, ingen er ens, så derfor er der ikke en´ rigtig, eller forkert måde at gøre det på.

Vigtigst er det, at den måde man vælger at leve på, fungere for en selv.

Jeg vil aldrig på nogen måde lave om på vores måde vi er sammen på her hjemme, da vi er glade og velfungerende i det. og kors, hvor jeg elsker mine piger, de er så´ fantastiske, omsorgsfulde, givende, og kærlige, så et eller andet, må jeg da har gjort rigtigt?.:-)

Fej foran egen dør, så fejre jeg foran min. Tak.