Sagde nej til model karrierer.

Da jeg var 14 år, kom en af Englands store model fotografer over til mit hus, og spurgte min mor, om han måtte tage nogle billeder af mig. Det blev til mange, og flere fotografer kom til hen af vejen, men jeg var ikke til det, hadede når de f.eks sagde, jeg skulle fugte mine læber, for jeg var SIKKER på, der lå noget lummert i undertonen. Senere kunne jeg godt se på de billeder de tog, (hvor jeg nægtede), hvorfor de sagde det, for jeg havde knas tørre læber, hvilket ikke ligefrem pyntede på et billederne.:-)

 

Jeg var faktisk så lidt til det at få taget mit billed af en fremmed, at jeg en dag, da jeg kom hjem og kunne se, at fotografen sad inde i huset og ventede på jeg kom hjem fra skole, til et foto shoot han havde arrangeret, gemte mig ude i marken, til han var kørt igen. Vi boede på det tidspunkt i et skurvogn, i en vens have, langt ude på landet i Cornwall.

Senere samme år, blev jeg også stoppet af en mode designer, som ville have mig i sit show i London, igen takkede jeg nej og mange ligende historier kom hen af vejen.

Men for folk jeg kendte gjorde jeg det gerne for. Så mine mors smukke silker og min vens katalog for surf tøj var fint nok. Men ellers holdte jeg mig væk fra det.

Senere, da jeg var knap 18 år, tog jeg hjem til Danmark igen, efter 4½ år i England, jeg manglede penge og en i familien forslog at jeg blev model.

Dagen efter gik jeg op på `Skandinavien Models´, som på det tidspunkt, var det største bureau, Kvinden der sad på kontoret smilede, kiggede op og ned af mig et par gange, tog mig i hånden og førte mig ind på hoved kontoret hvor der sad 2 af dem, der styrede hele bureauet.

`Er det ikke lige hende vi mangler til showet´? spurgte hun de andre, jeg anede ikke hvad hun mente, men de nikkede begge og så meget glade ud.

Senere den uge, gik jeg catwalk med 11 andre modeller til noget der hed `The face of Skandinavien´, Jeg var den eneste der ikke havde drømt om en model karriere af alle dem der var der, så da Fors Models og nogle andre fra bla Paris og Milano, fik mig ind til en samtale før showet og spurgte hvad min drøm var, svarede jeg ærligt, at jeg ikke var til den her verden. De andre piger der var med i showet, havde fået afbleget tænder, ordnet hår, ordnet negle mm, jeg kom med mit hø hår og lavede, som den eneste en knude på maven, af trøjen vi alle havde på, ikke nok med at jeg var den laveste, jeg var bare også ret uchecket 🙂 Vandt da heller ikke.

 

Men Skandinavien Models ville ha mig i deres stald og kaldte mig ind til samtale, under den, så de på mine negle, mit hår, målede og vejede mig, kors, alt det jeg hadder. Damen satte sig ned og fortalte mig om alt muligt, men de så gerne, at jeg tabte mig ca 2 kg…HVAD? jeg havde jo ikke et gram for meget i min verden allerede, hell no, rejste mig og sagde pænt, at jeg ville tænke over det. Gik ud af døren og kom aldrig tilbage.

 

De små ting jeg har prøvet er fint for mig, men prof model, ville jeg ikke har overlevet, for det er en falsk verden og jeg kan ikke omgås falskhed.