Da Sylvester Stallone inviterede mig til USA.

Da jeg var 13 år, kom jeg et kort visit til Kbh, fra England, hvor jeg boede i skurvogn, med min mor og lille bror på første år, eller vi havde kun boet der nogle måneder på det tidspunkt.

En eftermiddag, da jeg skulle hjem, til min onkel, ( som vi boede hos, når vi var i Dk). Kom jeg forbi Hotel Dangleterre.

Der sad der en gruppe unge piger og snakkede om, at de ventede på Sylvester Stallone som havde været i Tivoli. Jeg kendte ikke meget til ham og gik videre. Lige som jeg skulle krydse vejen efter hotellet, hørte jeg skrigen for enden af gaden, jeg så ned af den mørke gade til højre, men kunne ikke se, hvem det var de skreg af? så jeg vendte om og gik imod den skrigende gruppe i ren nysgerrighed. De havde dannet en cirkel omkring ham og en masse bred skulderet bodyguards, holdt dem på sikker afstand.

Først kunne jeg ikke genkende, hvem han var, en lille mand, af anden herkomst?

Jeg nåede ikke rigtig at tænke, spurgte bare højt, ´is it possible to get an autograf´? De bred skulderede mænd, viftede mit spørgsmål af, med afvisende hænder, med en væk-væk, bevægelse. Sylvester drejede hovedet og viftede mig hen til sig, ´ofcause´, sagde han, bodyguarden lod mig komme ind i cirklen så jeg kunne gå hen til ham, hvor han skrev sit navn på en papir lap og en tog et billede af os sammen.

`Thanks´ svarede jeg og skyndte mig væk, løb nærmest hele vejen hjem, hold da op det var jo ham fra jungle filmene, tænkte jeg mens jeg løb, dog havde han lidt mere tøj på. Glad, smækkede jeg døren op, til min onkels lejlighed i St.Kongensgade,  BANG, min mor og hans kone der sad på sengekanten og drak kaffe, havde nær fået den galt i halsen, `hvad er der sket, er du kommet noget til´? De så helt forskrækket på mig, jeg var bare så glad, at jeg åbenbart havde lignet en, der lige var blevet overfaldet?, ved ikke helt hvordan, men det sagde de bagefter.:-)

Den næste dag, var jeg igen på strøget. Allerede da jeg kom forbi på vej der ind, stod der en stor skare af unge piger, som tålmodigt ventede på, at han på et tidspunkt skulle komme ud af hotellet. Jeg kiggede hurtigt på dem og gik videre, Jeg havde jo ligesom set ham allerede, så det var fint for mig.

Jeg hyggede og handlede i forskellige butikker og gik så stille og rolig hjem af igen, på vejen, kom jeg atter forbi hotellet, ville ikke stoppe, men fortsatte Mængden var vokset og jeg måtte helt ud på cykel stien, for at kunne komme forbi.

I det samme, gik døren op og alle skreg, jeg vendte hovedet og så ham komme ud, i det samme fik han øje på mig og vinkede. Det var helt uvirkeligt, men smilede og sagde hej. Han kom over til mig og sammen gik vi ned af gaden, med de mange 100 fans efter os, han gik ind i en butik, hvor han skulle købe et gammel antik sværd, mens han stod der inde, ventede jeg med de mange andre, alle pigerne kom over til mig og ville kramme?, det var både sjovt og ret flatterende, Sylvester tog et langt og flot sværd frem til vinduet og pegede det ned mod mig. Jeg smilede bare, anede ikke hvordan man var fan?, det var første gang jeg havde prøvet at stå foran en rigtig kendt´, som ikke var Dansk.

Sylvester kom ud af butikken og gik direkte ned og lagde armen om mig, der gik vi, med en body guard på hver side og en masse råbende fans rundt om. Jeg husker hans parfume, den var god, men krads og dens duns, hang i mit tøj i dagevis. Mens vi gik, kiggede han på mig og sagde. `I want you to come and visit me, when you are 16, ok´?, jeg kiggede målløs og genert op på ham, kunne stort set intet Engelsk endnu ( 13, blev til 30 osv ), så sagde bare no-no. Hallo, jeg var 13 år, come-on, pludseligt blev det hele lidt lummert, så jeg slap og gik i baggrunden af de masende fans og videre hjem.

Mange dage efter ringede journalister og fans. Hvordan de havde fundet frem til mit nummer, må guderne vide?, men alle ville spørge om alt muligt, som jeg selvfølgelig ikke kunne svare på, for der var jo ikke sket andet, end en autograf og 2 billeder.:-)