Min skyld, de hjemløs´s hjem brændte ned :-(

Vi mennesker er blevet så forvente og magelige efterhånden, det gør helt ondt, når dagens største problem er, at nettet er dårligt, håndsæben ikke dufter som den skulle, eller der kun´ er 20 ting at vælge fra i køleskabet.:-(, Vi er rokker forkælede, OGSÅ når vi har det hårdt, men da vi ikke kender til andet, er det vores virkelighed og vi ser det vi IKKE har, eller ikke´kan, hvor jeg ved, man i mange lande har en omvendt tankegang, de glædes over det de har´ og det de kan´, da det er nok til at overleve. og det er det vigtigste.

Jeg selv er en fattigrøv, men føler mig utrolig rig på alt andet,:-) derfor er det for mig så vigtigt, at kunne hjælpe andre, når man har overskuddet til det.

Det lærte jeg fra min mor, far og morfar, de var alle tre ( min far og morfar er her desværre ikke mere) mennesker, der var der for andre, bidrog, også selv når det ikke var nødvendigt og der kom ofte vagabonder og skæve folk på besøg, til et måltid mad, en snak eller en seng for natten.

Det var dejligt for mig at se og tog det til mig igennem min opvækst.

Men lige nu er min fokus på de hjemløse, folk som os, der er kommet ud på sidelinjen, nogle har selv valgt det, andre ikke.

Så jeg har, når jeg magtede det, kørt ud med tøj, bagt boller, smurt et fad og cyklet ud til dem tidligt om morgen, når det var koldt. samlet kasse vis af mad, fra mit gamle arb, det arbét ikke fik spist, eller vi havde for meget af , pakkede vi ned i kasser og kørte ud, sammen med en sød kollega, på Mozarts Plads, hvor de altid stod i store flokke, og afleverede det, fik en snak og en masse smil.

Sidste år gik det dog desværre helt galt.

Vi har nede ved vandet, haft 2 container stående sammen som en. Den var fyldt med rod og gamle tæpper, kasser mm og jeg gik ud fra det var nogle unge, der måske havde brugt den som møde/druk sted.

Men en aften jeg gik forbi med min datter, var indgangen blokeret indefra, med plader og en klam dyne, `det var fandens´ tænkte jeg, er der nogen i den om natten?, Skal lige siges at det var bidende is-koldt.

Kom retur næste aften for at checke, men der var der ingen, gik med min hund rundt om havnen, men da vi kom retur forbi igen, var indgangen som dagen før, blokeret og jeg kunne høre, både en mand og en dame, der hostede derinde fra.

Ville ikke vække dem, men gik i stedet hjem og bagte min klassiske boller,:-) pakkede en stor pose med dem i smurte, sammen med frugt, øl, kiks, en hav af kirke lys fra min datters konfirmation fra året før og nogle tændstikker. Gik der ned om morgenen ( de sov endnu) så satte posen foran den blokerede dør, med en seddel, hvor der bare stod ´Glædelig jul, ha en smuk dag´. 🙂

Dagen efter kom jeg igen om morgenen, men blev mødt med synet, af en nedbrændt container, der var politi banner bundet rundt om den og jeg kunne på afstand se de 2 hjemløse stå og kigge på resterne af deres hjem.

Mit hjerte sank og jeg skyndte mig hen for at få fat i dem, da jeg mærkede en skyld følelse i mig. Det har 100% været pga jeg gav dem alle de lys og ild, hvilket jo er den farligste blanding i en proppet og rodet kasse, med måske fulde og kolde mennesker i, der nok har tændt dem, for at holde varmen og så faldet i søvn 🙁

Men min lille hund, troede mit løb var leg og løb i den modsatte retning, pis´, så jeg måtte spæne efter den først, for at få den i snor og da jeg kom tilbage, var de væk, trods jeg ledte efter dem, var de som sunket i jorden.

Det har pint mig siden, det eneste der kunne trøste mig, var at de kom ud af containeren og ikke lå og sov.

så i går aftes, vandrede jeg byen tynd om, i håb om at kunne give en hjemløs husly og et måltid mad. Men kunne jeg finde en? overhoved ikke, jeg ledte ellers alle de steder, der i mit hoved, ville være oplagte, som ved tog og bus stationen, ved færge terminalen, på lokal toiletterne, ved kirken, biblioteket og parken, men ingen hjemløse nogen steder, jeg spurgte også taxa, bus og tog personalet samt folk i gaderne, men ingen hjælp der heller.

Her vil man så gerne gøre en god gerning og så er det totalt umuligt.:-/, men vælger at sige til mig selv, at det er godt, for det må betyde, de har et sted at sove, så alt er vel <3 Men tager nu alligevel fat i sælgeren fra ´hus forbi´ som står foran Centeret, på mandag og lige forhøre mig om jeg måske alligevel kan gøre noget.

Jeg er på ingen måde en helgen og det jeg har gjort, er ganske-ganske lidt. Men tænk nu, hvis alle gjorde, bare `lidt´, så ville her være så meget rare for rigtig mange. <3

Tænk over det 🙂