HJÆLP!!! Min datter skal konfirmeres.

Stakkels-stakkels børn.:-(

Har lige set andet afsnit af `Børn under jorden-bortførelsen´.

Som mange andre, sidder jeg tilbage totalt paf og med en rigtig grim smag i munden, for ikke på NOGET tidspunkt, høre man hende sige HVAD det er, der er `så´ ekstremt, at de skulle beskyttes fra deres far for enhver pris?, kun den ene episode, hvor han holder dynen nedover drengen, som tydelig har en masse energi, ( jeg har da også selv været så presset med mine børn, der hoppede rundt som lopper, at jeg til sidst, måtte tage fat med fast hånd og holde dem i sengen, som en anden løve), skal mine børn så også beskyttes og fjernes fra mig pga den ene gang? Og så episoden, hvor han holder hende fast bagefter, op af væggen ( Hvilket selvfølgelig, på `ingen´ måde er ok) hun spytter ham i ansigtet og det er det´ vi får af vide, ( måske var de begge hysteriske den aften?)

Den eneste forklaring vi får på, at hun vælger at rive sine børn op, fra ALT de kender. Deres hjem, deres venner, far og familie. Væk fra alt Dansk og ned til en rodløshed, i evig skjul, med en mor, der tydeligt heller ikke er for sund for de børn, er at han var for streng i sin opdragelse? Er disse børn, overhovedet blevet hørt selv i sagen?

download (1)

Hun sidder i en bil, på vej UD af Danmark og fortæller, at børnene tror de skal på ferie, at de nu aldrig vender hjem osv osv og at de INTET ved, alt imens de sidder LIGE bag hende, mens hun siger det? Det gør hun gentagende gange, altså taler om deres far og situationen, mens de er der. Børn bliver taget til fange, i de åndsvage voksnes krig. 🙁

Nej, jeg tror sgu ikke på hende, hendes historie er for vag og var han sådan et skvat, så tag den med ham, men straf da ikke børnene, ved at de aldrig må se dem de elsker og kender mere,? Deres bedsteforældre, som virkede rigtig dejlige, stod med choket, al oprydning, regning for opbevaring af alle deres ting og ensomheden og sorgen over, ikke at skulle se deres børnebørn igen i deres levetid.:-( Jeg væmmes ved hendes egoistiske beslutning. Var de børn udsat for overgreb og skadelig vold, var historien en anden, men her var der, ifølge programmet, tale om uoverensstemmelser og voksne følelser der var i klemme.

De børn tager MERE skade af det her. Jeg flygtede selv, uden varsel med mine tre piger fra min eks. De var ikke bevidste om, at den dag de hoppede på toget med mor, var det også farvel til skole, hjem, far og venner. De var glade for at slippe for stemningen i hjemmet, men dulme ikke, for det tab, de ikke var forberedt på, hvilket betyder de i dag er bange for at miste.

 

Men jeg flygtede dog ikke ud af landet, jeg tog på krise center, men lod HELE tiden vores fælles datter, se sin far, støttede dem i deres forhold til hinanden, for det jeg blev udsat for, var imellem os to voksne, og jeg flygtede, fordi det på alle måder, påvirker børnene, men forholdet barn og far imellem, er en HELT anden historie og kan han ikke finde ud af det heller, må man tage den i statsamtet og i retten. Vær voksen i din krise og fald ikke i, at børnene virker påvirkede hver gang der har været samvær?, Det er der hos alle skilsmisse børn, savnet i splittelsen af de to forældre, deler et barn i 2 og det reagere, at reagere er også sundt, husk det og støt barnet i at det er ok. ( selvfølgelig finders der fædre, hvor de på ingen måde er i stand til at varetage rollen, når barnet først er født, desværre og her gælder min løftede pegefinger selvfølgelig ikke, men ALT-alt for mange kvinder, bruger netop det kort, for at få ret).

Jeg har desværre set forskellige eksempler på kvinder, der har brugt deres børn for at få empati, omsorg, at straffe og få opmærksomhed. Noget jeg tager STOR afstand fra. Børn er et produkt af to mennesker der valgte, at de skulle være til og må tage afsvar for den beslutning. Far er ALTID dum i en skilsmisse, ifølge den anden, det er mor ved gud grød også. Men børnene elsker dem begge trods alt rodet.

Jeg HÅBER at denne kvinde, tager en dyb indånding og vender hjem, så de børn kan få en rolig og `nogenlunde´ stabil opvækst. Og at begge forældre får hjælp. De kunne jo lave en ordning, at faderen evt ser sine børn hos bedsteforældrene i starten, hvis hun virkelig er så bange for, hvad han kunne finde på af afstraffelser?, for de bedsteforældre, virkede da som de eneste fornuftige i hele dette program.

Mine tanker går ud til de børn og KUN til dem.

Vanja Carlsen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HJÆLP!!! Min datter skal konfirmeres.