Spøgelset på kroen.

Som 8 årig boede jeg, som i nu nok ved :-),  et år hos min far og resten af familien i Helsingør, mens min mor og lillebror på dengang 2 år, rykkede rødderne op fra Christiania og ind i et kollektiv, i den gamle kro på Thurø, ved Svendborg.

( på billedet, ses vores værelse, som var de 4 vinduer i stuen, til venstre for den blå dør)

Efter nogle måneder, tilsluttede jeg dem, med min lille hvide rygsæk.

Vi var en del familier der boede der. 2 enlige fædre med deres piger, 2 mødre med sine børn, deri blandt min mor og os og så et ungt par uden.

Der var en anden pige, som var blot 1½ år ældre end mig, hun var også lige flyttet fra Christiania med sin mor, så vi kendte hinanden og dannede hurtigt makkerpar, et venskab der udviklede sig og er der den dag i dag, selvom det er sjældent vi ses pga afstand, arb mm.

Kroen havde ikke fungeret som kro i en del tid, men mere til fest udlejning, da der i bygningen var en stor fest sal med balkon, samt et lille rum med plads til leg.

Vi brugte salen rigtig meget efter skole, til bla at køre rundt i på rulleskøjter, eller til at slå kolbøtter, på de store madraser der lå i stakke på gulvet. Men i weekender, blev det lejet ud, hvilket var meget underholdene, for så kom der høj musik og mange unge, fest glade mennesker, der dansede til den lyse morgen. Når de fester var der, sneg jeg mig nogle gange ind, med min moster, eller veninde og dansede imellem alle de andre, det var sjovt og folk syntes det var fint vi var der.:-)

( spøgelset boede i vinduet, til højre på 1 sal)

Jeg boede med min mor og bror nedenunder i stue etagen, som de eneste, lige ved siden af stuen, som før havde været ankomst hal og spise rum, var der nu pude hjørne, aktivitets bord og musik anlæg, med Abba der brølede ud, af de store højtalere i dags timerne.

Vi havde to værelser, der hørte sammen som et´, i det ene, havde min mor bygget et værelse til mig i hjørnet, lavet kun af store glas døre, så jeg havde et gennemsigtig rum, uden på stod en stige op til en sove hule, der lå lige oven på. i det var et lille vindue, så jeg kunne kigge ud. Det var virkelig fint og hyggelig lavet. Ved siden af i det andet rum, var der spise bord og hygge hjørne samt en dobbelt seng til min mor og bror.

Ovenpå på første salen, var en lang vinkel gang, der var formet som et langt `L´, der boede alle de andre i forskellige rum, langs gangen,

( spise salen, som vi brugte som hygge-spise stue og arb´s rum)

En dag kom den ældste pige Anjo, jeg og min lille bror Johan hjem fra skole. Vi havde fået af vide, at der ikke var nogle hjemme før senere, så undrede os over, at vi hørte et brag oven fra, efterfulgt af skridt?.

Vi råbte `HALLO´, men der kom ingen respons, så gik vi i samlet flok op af trappen og åbnede dørene på skift ind til de forskellige værelser. men der var ingen?, til sidst stod vi ved Peter og Annes værelse, Det var en far og hans lille datters rum, de var de nyeste tilflyttere, og det her værelse blev brugt, som en form for udslusnings rum, til man fik et fast. Min mor havde også boet der, lige da hun ankom med min bror.

Vi åbnede døren langsomt, mens vi igen sagde `hallo´. på værelset var der intet andet, end en kasse med ting og en stor madras på gulvet. Vi stod et kort sekund og skulle til at vende om, da et meget høj og tung vejr trækning lød i rummet. Vi så rundt i rummet, som var gabene tomt, så på hinanden og SÅ kan du ellers tro vi vi drøn på, min kære bror skreg, men kunne ikke følge med, vendte mig om og så ham kom løbene mod mig, vi løb ned af trappe og ud i haven, så vi kunne holde øje med udgangen.

( Fest salen, hvor de mange fester blev holdt)

En time efter ca, kom manden og hans datter hjem, vi fortalte i munden på hinanden, at der var nogen oppe på deres værelse, han gik der op, men der var selvfølgelig ingen.

Efterfølgende, har jeg fået fortalt af min mor, at de voksne havde kaldt til aften møde den dag, pga hændelsen, for det viste sig, at alle der havde opholdt sig i det rum, havde haft de samme oplevelser og drømme, men alle havde holdt det for sig selv. Historien fortæller, at der engang boede en ung køkkenpige i rummet, som Krofatter havde gjort gravid, hvilket var en stor skam dengang, så hun endte med at begå selvmord i det, man siger, man stadigvæk kan se hende nogle gange, stå i vinduet og kigge ud.

Efter et år, gik kollektivet i opløsning, ikke pga spøgelset, men fordi alle ville videre med deres eget.

De nye der kom til efter os, lavede stedet om til Kro igen, jeg var på det tidspunkt flyttet til England, men en dag jeg var hjemme på visit, var min veninde og jeg en tur forbi stedet. Jeg gik ind og fik en rundvisning, damen fortalte om stedet og hvad de havde gjort ved det, midt i fortællingen, siger hun, ´men ovenpå, har vi et gæste værelse, som vi ikke ved, hvad vi skal stille op med, for alle der sover der, siger det spøger´, Jeg havde intet fortalt om det jeg vidste, så var glad for at hun selv bekræftede det, jeg allerede vidste, men som min veninde selvfølgelig ikke troede hat af.

I dag ved jeg faktisk ikke om det fungere som Kro, fest udlejning, eller om det er blevet til privat bo?, det sidste jeg hørte, var at ham der boede der, rev alle rummene ned oven på, så måske er der fred i huset nu?

Vanja Carlsen