Jeg har ingen alder tak.

Tror vi alle kan blive ret enige om, at det er både grænseoverskridende og ret belastende, når en person spørger, `Hvor gammel tror du jeg er´? ISÆR når de tydeligvis er over de 50 år, for så ved man, at skyder man for langt over i den `gale´ retning, såre man dem, så man tager den sikre vej og spår dem yngre, end man tror de er og føler sig helt tåbelig, når de så glædes strålende, kaster en om halsen, fordi man mente de var 9 år yngre.

Hvad er alder egentlig for en størrelse? og hvad er formålet med vores dyrkelse af den? ( på nær at man selvfølgelig får gaver en gang om året):-) For når jeg går ind i min lille hjerne og prøver at finde et logisk svar, så er der intet at hente?

Er det for, at man kan sige, `gud er du 45, hvor holder du dig dog godt så´, eller `er du ikke lidt barnlig nu´, eller ` Det er du ikke gammel nok til´.

Hvad er meningen? Kan du fortælle mig det, så det giver mening? For alder er vel af sind? Nogle er livs kloge og modne i en ung alder, hvor andre aldrig modnes, men det dømmes efter alder, samt vi så kan gå i panik ( Panik alderen). Som jeg selv gjorde dagen før jeg blev 40 år. Jeg har aldrig haft det svært med den alder jeg var, jeg var bare mig´, men den dag skete der sgu et eller andet i mig, forstod det ikke selv? Men ikke desto mindre, gik jeg i panik, for når jeg vågnede, ville jeg jo være på den anden´ side af 30, altså 40, som i mit hoved, var mine forældres alder, og de er jo gamle? Så jeg fik hede tur og måtte gå en lang tur om aftenen, havde en slags døds panik følelse, for når jeg lukkede mine øjne den nat, ville intet være det sammen igen når de åbnede dagen efter…og HALLO, hvis det´ ikke er noget pjat, ved jeg altså snart ikke hvad er?, hysteri, eller krukkeri? for jeg var jo bare en´ dag ældre og mit sind er og bliver bare mig, uden alder. Man bliver ikke klogere af år, man bliver klogere af livet og oplevelser og lever man ikke livet og oplever man ikke noget, må ens horisont vel være som den var, året før? Hvad ved jeg?

Måske har Johovas vidner fat i noget der?, de dyrker ikke fødselsdage, og slipper for det press alderen sætter på en. `Uhh, er du 30 og har ingen kæreste endnu, er det ikke ved at være tid så?, `Det tøj kan man da ikke gå med i din alder´` ej, pinligt du stadigvæk er jomfru i din alder´ `opfør dig dog din alder´………….Øh, hvilken alder? den min fødselsattest siger, eller den af mit sind?

Alder er virkelig en tåbelig ting. Ok, man må ikke ryge, før man er 16 år, det burde man så heller ikke, når man er 30, eller 70, men lad nu den ligge. Du må få kørekort når du bliver 18?, igen, hvis personens horisont kun rækker til 13 års alderen, er det da en dårlig regel? Vi er alle en alder i sind og det er den, der er i funktion i hverdagen, i ens måde at være, tale og tænke på og den, man burde dømmes efter, Ikke på tal, se, ville det ikke være befriende? Så slap man også for at gå i panik over dvs alders dialemmer og være flov over man er for gammel, eller for ung til det ene, eller det andet.

jeg har venner i alle aldre, nogle er under 20, andre over 70, men af sind, klikker vi på lige fod med hinanden. og JO, det kan man godt. <3

Vi mennesker elsker, tabeller, tal og systemer, men det fratager bare også, ens frihed til bare at være sig selv.

Jeg blev spurgt om, hvor gammel jeg var den anden dag og der gik det op for mig, at jeg faktisk ikke ved det? har ikke checket det endnu, for jeg er ret ligeglad, men enten 42 eller 43 år. Men af sind, der er jeg bare MIG. 🙂

Vanja Carlsen