Vi blev deres gidsler.

En sen eftermiddag, hvor jeg sad i vores skurvogn på Christiania og legede med min veninde, ( jeg har nok været en ca 7 år), bankede det på døren. Vi blev helt stille, døren var heldigvis låst, for udenfor, lidt væk fra vores eng, lå det store krudthus og DER i, boede de slemme drenge, en gruppe unge rødder, der dominerede og lavede ballade. Vi var mega bange for dem, så derfor var døren også låst den eftermiddag. For vi følte os ikke helt sikre, da de elskede at komme efter os når vi var alene.

Jeg spurgte nervøst om, hvem det var og fik svaret `det er mig Benjamin´. En dreng som vi gik i børnhave med og som ikke var en trussel for nogen. `PUHA´, Jeg rejste mig og gik over for at åbne døren. Men ikke ligeså snart jeg havde åbnet den, trådte gruppen med bøllerne frem. De havde brugt Benjamin som lokkemad. FUCK.

De vade direkte ind i skurvognen og rakte os en vandflaske med noget blåt væske i. `Her, drik det, før går vi ikke´ Sagde den største af drengene. Vi så på dem og sagde at det ville vi ikke. `Jamen, det SKAL i, og hvad vi siger gør i, så drik, ingen er her til at redde jer alligevel´ Jeg hoppede op på en stol, der stod under det lille vindue, som heldigvis stod åbent og råbte alt jeg kunne. `HJÆLPPPP´. Men igen hørte mig, engen hvor alle skurvognene stod, var tom.

`Se, i er helt alene, DRIK´. Han gav os flasken igen, i ren angst, tog vi den og tog en slurk hver, for at få dem til at lade os være i fred igen. Det var opvaskemiddel og smagte så ækelt at alle bræk reflekser gik igang.

Drengene grinede og løb hoverende ud af døren med høje sejrs råb.

Min veninde og jeg løb, ligeså snart vi ikke kunne se drengene mere, over til hendes fars hus, hvor vi vidste at han var hjemme. Ikke ligeså snart at vi trådte ind af døren, kastede vi begge op, og det fortsatte vi med. Faderen lagde os på sofaen med tæpper og en spand og nussede om os resten af dagen. da kvalmen var væk, fik vi et stort stykke wienerbrød. Ved ikke hvorfor jeg husker lige det så tydeligt, men det var såååå dejligt at blive nusset om og forkælet.

Hvad der skete mht det de havde gjort og om det nogensinde fik en konsekvens for dem, aner jeg ikke? Der blev i hvert fald ikke talt om det mere?. Men opvaskemiddels lugten minder mig stadigvæk om bræk, hvilket selvfølgelig ikke er så fedt midt i opvasken.:-)