Christianias Folkeaktie.

Da eventyret blev virkeligt.

`Den lille rødhætte´. Et folke eventyr vi alle kender og holder af.

Jeg elsker eventyr og har nok hørt dem alle og fortalt dem videre til mine egne børn.

Men nogle gange bliver man selv en del af eventyret.:-)

svinedrengen

Det skete for mig, da jeg var en ca 7 år, Jeg boede da stadigvæk på Christiania, hvor der altid var gang i jomfru ane teateret, Solvognen og en masse andre kreative shows. Et af dem, skulle vises i Den Grå Hal, et kæmpe sted, hvor der blev holdt koncerter, fester, mm. Denne gang var det `Svinedrengen´.

Jeg fulgte med fra side linjen, mens de syede kostumer, satte scenen op og øvede, dybt fascineret sad jeg dag efter dag og iagttog dem.

Svinedrengen2

Dagen før de skulle spille, kom en af medspillerne hen til mig. `Vanja, du skal da være med´:-) `du er en af hof damerne, så gå du bare sammen med mig´. Jubi, jeg var blevet en hofdame, som ved et trylle slag.

Lige pludselig, var det mig der sad foran spejlet og puttede sminke i hovedet, noget jeg aldrig havde prøvet før, så selvom jeg kun var 7 og det var min debut, kunne jeg godt se, at jeg ikke var vant til at bruge en læbestift, eller øjenskygge.:-) Jeg havde to flotte blå øjne og en knald rød mund, der fyldte hele mit under ansigt, fordi jeg ikke havde forstået at man skulle holde sig INDENFOR læbe linjen.:-)

Christiania___656095a

Dagen kom og jeg fik et fint strut skørt på og en spids, høj hat, med tyl ned af på hovedet, medspilleren tog mig i hånden og ind gik vi, sammen med alle de andre hof damer og dækkede for svinedrengen og prinsessen, så de kunne kysse hinanden usete.

Det var en stor oplevelse og salen var fuld. Da stykket var færdigt, klappede alle og vi gik glade ud og bukkede til dem, samt kastede popkorn udover publikum til deres store begejstring.

Det var enhver lille piges drøm og jeg er dybt taknemmelig til den person, jeg desværre ikke kan huske, hvem var, der tog mig i hånden og gik med mig ind i eventyret. <3

Vanja Carlsen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Christianias Folkeaktie.