Da tandfeen blev afsløret.

Har du, ligesom jeg, mon også ligget vågen det meste af natten, da du var barn, i håb om at opleve tandfeen, når hun kom flyvende med sine små fine vinger ind igennem dit værelse, for at tage den tand du havde tabt dagen før og lagt den under hovedpuden.?

Kors, jeg har ligget mange nætter og kæmpede en kamp, for at holde mig vågen, men søvnen sneg sig ind fra uventet kant, hver´ eneste gang og overmandede mig og hun var smart, hende fru Tandfe, for hun ventede i det skjulte, til det skete og fløj så ned til min seng og fjernede tanden og som tak, lagde en 5 kr til mig.

Ih,  jeg ærgede mig sådan, når jeg vågnede og igen så, jeg havde misset muligheden for at se hende.:-( Jeg havde en forstilling om, at hun kom fra en lille fe by, langt-langt væk, hvor alle fløj rundt i smukke farver, boede i huler i et stort, gammelt Egetræ og brugte tænderne til at bygge deres by med. Mit i træet havde de en klokke, der ringede, hver gang et barn havde tabt en tand og fløj så afsted om aftnen, for at hente den. Jeg ELSKEDE tanken og ville SÅ gerne opleve hende, bare en´ gang.

Da jeg var 8 år, boede jeg hos min far og familien i Helsingør i et år, mens min mor rejste rundt med teateret `Solvognen´.

En af gangene var de i Aalborg og jeg var taget der op på besøg en weekend. og lige den dag jeg kom, tabte jeg min rokke tand. Jubi, den blev lagt i en tændstikæske under hovedpuden. Igen som altid, lå jeg det meste af natten og kæmpede mod søvnen, som desværre atter overmandede mig.

Min første tanke var `øv´, da jeg vågnede, jeg tog hurtig puden væk og åbnede æsken, men min tand var der endnu? og ingen 5 krone?, `hvad i hulen?, det var da mystisk?, Hun ved da når jeg taber en tand? Deres klokke ringer jo.

Jeg gik skuffet ned for at tisse i under etagen, på vej ned, kunne jeg høre min mor vælte ud af sengen, løbe over gulvet og så blev der stille igen?, da jeg kom op, lå hun og sov?, hmmm, underligt, jeg tog æsken frem igen, for at checke om hun havde noget med det at gøre og helt rigtigt, nu var tanden væk og en 5 krone lå og skinnede. `Godmorgen´, sagde hun fra sengen af, `har tandfeen været der´?, ´ja, det har hun´, smilede jeg tilbage, for ville ikke skuffe min mors eventyr til mig, ved at sige, at jeg nu godt vidste at det var hende og ikke feen der besøgte mig.

Jeg var først skuffet, men valgte så, at SELVFØLGELIG findes det træ med de små feer, og jeg har i dag 3 piger, der alle får besøg af hende, hver gang de mister en tand. Længe leve eventyret.