Det nye år kan redde mig.

Jeg druknede vores hund i vasken midt om natten.

Vi har nok alle gjort noget her i livet, vi ikke er så stolte over, eller ikke råber for højt om. Me to.

Jeg er den første til at indrømme, at jeg vist har en del i min lukkede rygsæk, som jeg på ingen måde ønsker kommer ud og hvis det gør, ville jeg nok benægte.

Så er der de tanker, som man er rædselslagende over, skulle komme til at slippe ud. I kender dem, hvor man drømmer om at sprætte naboen op, efter han endnu engang har brugt boremaskine alt-alt for sent og vækket den lille, som man lige havde fået til at sove, eller banket lærerens hoved ind i væggen, for den irriterende måde at snakke på, med spyt godt hængende ud af mundvigen på alle Sérne.

Jo selvfølgelig har du det, dont lie, vi er alle uhyggelig ens og har alle `grimme´tanker om ting vi kunne/ville gøre, hvis det blot forblev en tanke…Men kom det ud, ville vi være hunderæd for at blive stemplet som livs-farlig, eller lettere sindsyg. Well, så er vi vel alle mere eller mindre sindsyge.

Velkommen til den virkelige verden.:-) Tænk hvis alle onde mennesker, alle der har gjort andre fortræd, dræbt, drevet magt, forgrebet sig på andre, dyr, kvinder, mænd og værst af alt, børn, ondskab, førte krig eller andet forfærdeligt, tænk, hvis alle de mennesker blot havde været en sperm klat på lagnet…hmmm, ja se, så ville verden pludselig se ret anderledes ud. Næsten en utænkelig tanke ikke? Men underligt nok også en lidt kedelig en, for der findes da ikke noget mere kvælende, end tanken om en flok evig søde, hellige og altid rigtige mennesker…..Men så igen, at være vred, sur, have sin egen mening, eller være egoistisk, er jo ikke at være ond, så de ville nok sætte lidt kulør på flokken. Jo jeg kunne godt ha levet med, at de onde var forblevet en plet på lagnet.

Ok nok om sæd.:-)

header-copy

Jeg startede dette blog indlæg for at fortælle om den nat, jeg druknede vores lille hund i vasken. Jeps, den er god nok… undskyld. Men den var så pisse belastende og ville ikke holde kæft med at gø, selv om jeg tyssede på den igen og igen. Mine piger sov og fandme om den skulle vægge dem midt om natten. Jeg fik bare NOK, så tog den op og smid den hårdt ned i sten gulvet, hvilket blot fik den til at gø endnu mere. Kastede den ned i gulvet en 2-3 gange, men den blev ved. Så jeg gjorde det eneste jeg kunne se jeg kunne gøre. Jeg fyldte den store marmor vask i køkkenet, og da den var helt fyldt, samlede jeg hunden op, som nu lå ved mine fødder, den gøede og gøede og i ren panik, tog jeg den ned i det is kolde vand, jeg holdte godt fast i den, indtil den gøede sine sidste kræfter ud under vandet og så blev der endelige stille. TAK.

Jeg så på hunden der nu lå livløs i vandet og takkede guderne for, at ingen af pigerne var stået op for at se, hvad alt postyret drejede sig om.

Den næste morgen, da de sad ved bordet og spiste deres morgen mad, måtte jeg fortælle dem om deres lille hund…`Søde piger, lille vaks, fik desværre en lettere kortslutning i nat og ville ikke stoppe med at gø, så jeg blev desværre nød til at drukne ham´. De sad alle helt stille og så på mig, hvorefter den mellemste udbrød. `ja det var pisse irriterende, det gjorde den også i går, så må vi jo bare købe en ny, ikke mor´?

`Jo da´,  svarede jeg og efter de var sendt i skole, måtte jeg så gå over til den lokale BR butik og købe endnu en lille vaks og denne fik heldigvis ikke en kortslutning, men stoppede med at gø, når man trykkede på OFF knappen.:-)

 

Vanja Carlsen

3 kommentarer

  • Jørn

    ja for 50 år siden var der ikke noget galt med at drukne en sæk killinger der var kommet i “overskued”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jenni Fiil

    😊 havde nok været nemmere og pille batterier ud… 😀Men ja når hjerne slår fra og man bare vil havde ro…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Enig…men det krævede en skrutrækker og i bar røv midt om natter, kunne jeg ikke magte at finde en 🙂 så det blev vasken i stedet …

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det nye år kan redde mig.