Lavede en dating profil til min mor, uden hendes viden.

Genforeningen med fortiden.

I lørdags var jeg til genforening med mine gamle veninder fra Bornholm. En flok garvede, skønne kvinder, jeg har kendt hele livet og som alle, blev gravide indenfor det samme år for 16 år siden. Vi var 9 stks i alt der alle boede i Kbh dengang, så det var oplagt at lave en veninde-mødre gruppe.

Husker at vi for hver gang vi mødtes, havde fået en´ ekstra veninde med i gruppen, som nu også var gravid, det var så fedt og glæden var stor. En af veninderne manglede dog, for at flokken var hel. Hun tog med for hyggens skyld når vi var samlet, med en dag smilte hun ved bordet og sagde. `ja, så er jeg her endelig på samme vilkår som jer andre´.:-) Jepper, det var et produktivt år for de gæve Bornholmske damer.

16668042_10208937102324782_352268767_o

Nu skulle vi så endelig genses i lørdags og hold nu op vi var da blevet vild voksne. Jeg brød næsten ud i latter da vi skulle hilse på hinanden, for hvor var det dog syret at se sig selv som `ældre´. Skal lige siges, at jeg ikke har set dem i alle disse år, da vi er spredt fra alle vinde.

Samtalen var da også af en anden kaliber rundt om bordet, end den var for 16 år siden. Dengang drejede det sig om, hvor der var tilbud på bleer, hvor vi skulle bo når ungerne blev født,  og den næste bytur. Nu handlede det om de dækkede grå hår,  bryst løft og bekymring for de unges sex liv og vaner. Vores eget sex liv blev der ikke nævnt, kun grinet af. 🙂

316038_2253732262780_1852102849_n-2

 

Nogle huskede ikke helt så skarpt som andre, især en, sad helt blank, hver gang vi fortalte om de ting vi havde lavet. Hun huskede ikke at en fra gruppen, overhovedet havde været med og ej heller, at hende og jeg havde været en uge i Paris sammen for at besøge en fra gruppen, der boede der et år. Men så igen, jeg huskede heller ikke, at de alle havde været oppe i mit lille hus i Helsingør? Jeg har INGEN erindring om det? Skræmmende.

Men hvor er det DEJLIGT at man for en´ dag, lige blev mindet om `dengang´, at se via dem, at vores liv er i bevægelse, at vi har formet os i de retninger vi nu har og at tiden flyver om vi vil det eller ej. Man bliver sgu gammel en dag og jeg skal huske at få det bedste ud af hver en dag, resten af mit liv, Der er intet at fortryde, det er spild af krudt, kun glæde ved at jeg har en fantastisk historie bag mig, som jeg nu ser tilbage på med en blanding af stolthed, tilfredshed og visdom i mit sind om, hvad jeg IKKE skal udsætte mig for igen. HURRA for fortiden og dens fortællinger.

Vanja Carlsen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lavede en dating profil til min mor, uden hendes viden.