Lavede en dating profil til min mor, uden hendes viden.

Nogle gange må man altså bare handle….Vi snakker sgu for meget, men tør desværre tit og ofte ikke leve det ud vi drømmer om, eller gøre noget ved at det lykkes. Er det fordi det er farligt? næhhh, men man tvivler, `er det nu også ok, kan man tillade sig det, hvad nu hvis´ og så videre og så videre….

Det er noget vi alle´ kender til og min mor er ingen undtagelse, hun har været single stort set hele sit liv, da det var et valg hun selv har taget og det passer hende så super fint, men på sine senere dage, har hun fra tid til anden, nævnt at hun savnede en at gøre ting med, hun var træt af altid at gøre alt alene og spurgte ofte ind til, de der `dating´ sider, noget hun aldrig ville kunne hitte rundt i, da alt teknisk er et monster fra planeten Uzala og ikke noget hun forstår sig meget på.:-)

Så derfor tog jeg en aften en rask beslutning, da jeg sad derhjemme i min sofa. Min mor skulle da ha en dating profil. NU skulle det fandme være. Skal lige sige, at hun HAVDE nævnt hele to gange, at (hvis) vi magtede det, måtte vi gerne hjælpe hende en dag med at lave en side, men igen, så udskød og udskød hun det, for hvad nu, og kan man osv osv 🙂 Så jeg hev min computer frem og fandt en egnet dating side, der passede til hendes person. Lagde tre gode billeder ind og skrev en velformuleret tekst om hvem hun var og hvad hun søgte.

inden aftenen var omme, havde en mand skrevet en mail i hendes indbakken. Jeg åbnede den ikke, for det var hendes og privat. Tog i stedet toget dagen efter ind til hende i København og mens vi sad og sluderede over kaffen, kiggede jeg på hende og sagde, `Nåh mor, jeg har altså lavet en profil til dig og den er nu aktiv´. Hun så op på mig, nærmest skræmt, `nej, hvad?, nej Vanja, det ved jeg altså ikke om jeg vil ha, det er slet ikke noget for mig, hader alt sådan noget´, hun gik nærmest i en blanding af forsvars-angreb. Jeg bar over med hende, for vidste at det blot var fordi hun ikke kendte til den verden og derfor var bange for at fare vild i den. Beroligede hende og sagde jeg hjalp hende hele vejen, hun skulle blot give det en chance og desuden var der allerede en der havde skrevet. DET hjalp på hendes holdning. Tror hun gik i forsvar for at passe på sig selv, for tænk´ hvis ingen skrev, det ville være for hårdt alligevel.

Jeg skrev punkt for punkt ned på et stykke papir, hvordan hun åbnede sig profil og hvordan hun læste og svarede osv. og tog så hjem.

Næste dag stod hun om morgenen og bankede på min dør, trods hun egentlig lå syg, var hun nu SÅ spændt på det jeg havde sat i gang, at hun ville ha mig til at hjælpe hende lidt mere. Vi satte os sammen og fik lagt flere billeder ind og ændrede lidt i hendes tekst.

Det blev en oplevelse, og hun fik også en god del tilbud og tog endda på flere dates, hvilket jeg syntes var mega sejt og friskt gået af hende. Desværre var det ikke hendes type mænd der var på den side. Det kræver sin mand, at kunne hamle op med min mor, som er en STOR personlighed, med en meget levende livs stil, der rækker langt udover det `normale´, så er man en tørvetriller, usikker, kedelig, snæversynet og uden en eventyrs livs syn, så er man hurtig dømt ude.

Men nu har hun prøvet det og så er den prut slået.:-)

Vanja Carlsen