Et møde med noget unikt.

I morges gik jeg,  som jeg gør næsten hver morgen, en tur med min hund langs vores lokale strand.

Det er min vigtige, morgen meditations indsprøjtning, for at jeg overhoved kan fungere. At gå der ned og mærke roen, dufte det våde tang, høre mågerne og iagttage vandets bevægelse.

I dag var anderledes, jeg blev nemlig mødt med synet, af en gammel, slidt husbåd, lidt ude for strand kysten, hvorpå der stod baljer, en lad cykel og en masse andet, godt proppet. Rundt om den, lå 4 gamle, smukke træ joller bundet fast. Det så helt fantastisk ud.

Inde ved bredden, lå en større træ jolle og vuggede, så gættede mig til, at dem der boede på hus båden, var sejlet i land med den? Jeg tog et billed af jollen, som den lå der i vandkanten, mens jeg tog billedet, anede jeg ud af øjenkrogen, en mand med hat på, komme i raske trav ned mod mig, efter ham, var hans to hunde, der glade hoppende rundt.

Manden var i lange blå bukser og med bare tær, samt totalt kul sort i hele hoved. Hvis jeg siger, at han var som taget ud af et Astrid Lingrens eventyr, ville det ikke være ramt helt ved siden af.

Jeg kom i snak med ham og han fortalte, at han med sine to hunde, havde sejlet (med kun 2 knob), fra Christianshavn, hvor han havde ligget i mange år. Men pga indbrud, ville han nu videre, til et sted, hvor han kunne ånde, uden at frygte for andres indblanding. Målet var Hundested.

Som han hoppede op i jollen, for at løsrive den fra sandet, og med en sikker ro, lignede en levende galionsfigur, som han sad der og roede med sine ene åre mod sit hjem, var et syn jeg aldrig glemmer. Jeg stod og nød, at jeg fik den oplevelse. og tænkte, `hold nu op, hvor er det vidunderligt, at man stadigvæk kan møde så unikke, mennesker, der med 100% sikkerhed, ALDRIG har trådt sine ben i hverken IKEA, eller Joe & the juice´.:-)

Hans to hunde, en lille, og en stor en, fulgte glade med, som var det en daglig rutine, hvor de vidste hvad de skulle og hvornår og ballancerede smukt og ubesværet, langs jolle kanten og videre over på hus båden, da han var nået helt der ud.

Jeg gik hjem med et smil på læben og følte mig taknemmelig for, at jeg fik denne lille oplevelse med i dag. <3

Vanja Carlsen