De smed hende bare af midt om natten.

Hmmm, mange ting er jeg blevet givet igennem livet, men dog ikke en fremme, gammel dame.

Det var tirsdag aften og min ældste datter var på vej hjem med toget fra København. Jeg ville som den gode mor, jeg mener jeg er.:-) Gå med hunden ned og hente hende, da klokken var mange og det var mørkt i gaderne.

Jeg kom i god tid og satte mig på en af de kolde træ bænke langs muren på stationen. Ved siden af mig satte sig en moden herre med skæg, med hans hund. Han ventede på sin´ datter og eks kone. Som hunde ejere gør,  kom vi i snak og sad der sammen og ventede i hinandens selskab.

Toget viste sig at være mega forsinket pga et slagsmål med nogle af passergerne, så nu holdte det tre stationer væk og ventede på politi og en ambulance. Heldigvis var vores døtre i den anden ende af toget, fra hvor det skete, puha.

Pludselig blev vores snak afbrudt, da en yngre kvinde kom løbene ind på perronen. Hun havde kort, rødt hår og en ring i næsen. Efter hende kom en ældre dame, som stønnede og prustede, tydeligt påvirket af den hurtige ankomst, som hendes helbred slet-slet ikke var til. Jeg kiggede over på hende og spurgte om hun ikke ville ha en plads på vores bænk, hvilket hun tog imod. Den yngre kvinde, gik frem og tilbage, og talte ivrigt i telefon med en, tydeligt meget stresset.  Efter en 4-5 minutter lagde hun på og kom målrettet hen imod mig.

`Kan du ikke sørge for at få denne dame på det næste tog ( hun pegede over på damen der sad ved siden af mig) og så ring til ham her og fortæl, hvornår toget lander på hovedbanegården, så henter han hende´. Hun stak en seddel med et mande navn og et mobil nummer på, i min hånd. ` Ja undskyld jeg sådan placere en fremme hos dig, men du så så ærlig ud. Hun kom til os for lidt siden, men jeg er på arbejde og har ikke tid til at vente på toget, undskyld´. sagde hun. Jeg forstod ikke en dyt af hvad det, hun lige havde sagt betød. `Lige ankommet hos dig? hvad? `øh jo, det kan jeg da, hvad hedder hun´? kvinden var begyndt at gå, men råbte hurtigt hendes navn, vente sig om og løb over og tog min hånd. `undskyld igen og 1000 tak, jeg hedder ……, hvad hedder du? Jeg gav henden hånden og sagde, `Vanja´, mens jeg smilte. Manden som jeg havde siddet og talt med, vente sig nu om mod mig, `er DU Vanja`, hende med hundestranden?´`Ja´,  svarede jeg. `Dig kan jeg ikke lide´,  sagde han helt tørt….Wow, hvor filan kom nu det fra? `jo, det jo dig der skrev til mig for tre dage siden og frabad dig mine opslag på din hundeside ikk?´ Ahhh, nu så jeg hvem han var og måtte så fortælle at min hunde side, IKKE var til at fremhæve sin virksomhed mm på, intet personligt mod ham. Han smilede, ´Det ved jeg godt, det også bare gas´, jeg forstår´. Puha, troede fandme lige jeg havde fået en hater i byen 🙂

Nåh, men der sad jeg så med en fremmed dame, der stadigvæk ikke havde fået pusten, en mand jeg lige havde fjernet fra min face side og en anden høj mand, der verbrilskt klappede min hund, mens han tydeligt prøvede at at komme i kontakt med os på bænken…eller var det med mig? I hvert fald en underlige en.

Toget kom trillende ind, 35 minutter forsinket, jeg rejste mig og tog damen under armen og vi gik hen mod toget. Min datter kom ud og kiggede underende på os. `Skal lige ha sat denne søde dame på toget skat´ sagde jeg til hende og fik samtidig fat i tog damen, for at sikre mig, at hun ville hjælpe hende af ved endestationen.

Gik lettet og glad derfra med min smukke datter og ringede til manden på sedlen og forklarede at damen nu var på vej. `Åh, er det muligt at hun kan køre HELT til lufthavnen? der bor jeg nemlig´. `jamen jeg er gået fra stationen´, fik jeg sagt, men han blev ved. Så jeg valgte at slippe min datters arm og løb tilbage til toget, sprang ombord, kamp svedig i frygt for, at det ville køre med mig i det nu, fandt damen og måtte roligt, mens mit hjerte hamrede,  forklare hende, at hun nu skulle af et andet sted, hvilket hun ikke forstod. Så jeg måtte IGEN ha fat i tog damen og nåede lige på det sekund tog fløjten lød, at hoppe af.

Mission udført. HURRA.

Forstod stadigvæk ikke hvad der lige var sket, hvem var denne dame overhovedet, hvor var det hun var ankommet til, så hende den unge ikke kunne finde tid til hende, hvem var HUN ? og hvor skulle damen hen? Mange spørgsmål som aldrig får et svar og det er nok også meget fint 🙂

 

Vanja Carlsen