Da jeg blev spurgt om jeg ville være film stjerne, men endte med at skulle smide en skyder i havet?

For en del år siden, da jeg på Christiania med en veninde sad og fik en øl på en mur en varm sommer aften, kom en mand over til os og spurgte om han måtte tale med mig. Det måtte han da godt, så han satte sig ved os og fortalte at han havde set mig på afstand og vidste at jeg var lige den type, en film halløj mand, i Hamburg ledte efter til en bi rolle i hans kommende film med en stor Amerikansk skuespiller, jeg ikke pt kan huske navnet på lige nu.

Jeg forklarede at jeg ikke var skuespiller, men det var ligemeget sagde han, da det var mere mit udseende og kropssprog de var ude efter. Filmen var i stil med `Fatal attraction´

Jeg er altid frisk på den værste og alt nyt og spændende, så jeg takkede ja og mødtes med ham allerede dagen efter, hvor vi rejste til Hamburg, hvor jeg skulle vise mig til manden der skulle lave filmen. Det er for lang tid siden og husker desværre ikke navnene mere.:-(

Vi mødte op på et smart kontor i midt by, hvor manden og hans sekretær ventede på os. Vi fik kaffe, og snakkede om hvad det var jeg skulle i filmen. `You are going to be the sexy mistress, so i need to see you dance sexy, can you do that´? and you need to be naked for a scene, is that ok´? Øh yes, maby?  fik jeg genert svaret.

han sendte alle ud, så jeg ikke var over begloet, men kors jeg følte mig klumpet, dansede lidt, mens han så på, men sexet kan jeg vist rolig sige det IKKE var, mere en vuggen frem og tilbage 🙂 Men jeg var også ung og slet ikke til de mooves.

`Ok, thats fine, lets go out to eat´ `we do the rest later´, svarede han midt i det hele. Sammen med en 8 andre fra hans hold, gik vi ud på en fin resturent og spiste lækkert mad. Om aftenen tog vi til en stor dyr villa, hvor jeg igen skulle vise om jeg kunne lave en sex scene, igen blev folk sendt ud og jeg blev bedt om at tage tøjet af og han forklarede mig hvordan han ville ha jeg så ud. DET kunne og ville jeg slet ikke være med til, så det var slut, før det var startet og de andre kom ind igen. Manden fra Danmark sagde på vejen hjem, at han syntes det var stærkt at jeg havde sagt fra, da andre ville ha gjort alt, for at ha fået rollen. What ever, ikke mig.

Hjemme igen i Danmark, gik der kun en uge, så blev jeg ringet op af den Danske mand igen, `Vanja, vi har brug for at få dig tilbage som vidne i en sag, som skete mens du var her sidst´

I dag kan jeg jo godt se, hvor ekstremt naiv jeg var den første gang, men også nu, anden gang ved at sige ja, uden at ane hvad jeg vidnede for eller imod?

Da jeg ankom til Hamburg, faldt film manden mig om halsen, som om jeg havde redde ham fra noget?, hans smukke model kæreste fra Sverige, var der ved hans side og sammen kørte vi mod retten i Hamburg. Vi kom ikke med ind, men skulle stå udenfor, just in case de kaldte mig ind. Ingen forklarede mig, hvad han var anklaget for, de svarede ligesom i koder, så jeg følte mig helt dum, som om jeg var den eneste det ikke forstod hvad der blev sagt, så turde til sidst ikke spørge mere.

Han kom lettet ud og jeg blev aldrig brugt som vidne.

Som tak, beordrede han sin kæreste til at tage mig ud i byen og købe lige det jeg ville ha, hvilket jeg nægtede, men sagde dog ja til en lille, let sommerbluse jeg havde set på vores tur rundt i byen.

Man skulle så tro min umodne naivitet stoppede her, men no-no, det blev MEGET værre. Hvilket den dag i dag, stadigvæk ryster mig dybt, at jeg sagde ja til.

Da jeg stod og skulle med toget hjem, kom film manden hen til mig. `Vanja can you please throw this in the sea, when you are on the ferry home´? Jeg sagde bare ja, uden at se hvad det var. Først i toget åbnede jeg posen med en klud i, pakkede den op og frem kom en pistol?. Ja fandme sgu, jeg sad og følte det, som var jeg havnet i en sindsyg dårlig B-film, hvad var det jeg var med i? Det var sindsyg surrealistisk. Jeg turde heller ikke smide den over bord da jeg stod på færgen, men gemte dem godt ned i min taske og fandt senere en ven af en ven, der ville skaffe den af vejen, som fortalte mig at det var en luft pistol, puha, en lille lettelse, for så der i det mindste ingen døde pga den.

Jeg BURDE jo ha været gået til politiet, ( det ved jeg) for tænk hvis jeg har været med til at dække over noget alvorligt? Set i bakspejlet i dag, er det ret tydeligt, at det var netop det jeg havde, men dengang var jeg så blind, at det var skræmmende.

Jeg turde ikke sige det til nogen heller, da jeg i forvejen var flov over at jeg havde sagt ja, til at smide tøjet for at deltage i en film, følte mig dum og billig, selvom jeg ikke havde gjort noget udover det.

Kunne jeg navnene i dag, ville jeg ringe og melde det nu, trods der er gået et helt liv siden, men så havde jeg i det mindste fået renset min viden og dårlige samvittighed for noget, jeg ikke anede hvad var?.

Jeg passer meget på at pege fingere af andre, for jeg har selv været en kæmpe tumpe og ved at alle fra tid til anden, gør uforklarlige dumme ting, som kan virke binde galt, eller snot åndsvagt.

 

Vanja Carlsen